Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
651 fra Al- For saa paa Lynaflederen. Af stor Vigtighed er det at sørge for, at slaaet ned, men i hele den Luftstrækning, det har gjennemløbet, og fremkommer ved Ildens delvise Forandring til Ozon. Ligesom elektriske Gnister kunne bringe Luftens Ilt og Kvælstof til at for- ene sig til Salpetersyre, saaledes dannes denne Syre ogsaa under et Tordenvejr og kan f. Ex. ogsaa paavises i det Regnvand, der falder fra Tordenskyerne. Til at beskytte Bygninger mod Lynnedslag tjener, som be- kjendt, Lynaflederen, opfunden af Franklin (1752). En Lynafleder bestaar i det Væsentlige af en lang Metalstang, der ender i en Spids, og som er sat i Forbindelse med Jorden ved gode Ledere. Spidsen er af Platin eller Kobber, der er forgyldt for ikke at angribes af Luften. Stangen er i en saa god ledende Forbindelse med Jorden som muligt; man opnaar dette ved en Kobber- eller Jærnledning, der ender i flere Grene, som ere førte hen til et Sted under Jorden, hvor der er tilstrækkelig Fugtighed, til at Jordbunden her kan være godt ledende. Lynaflederens Virkning er begrundet i, at den bortleder Elektriciteten fra de omliggende Steder, i det den strøm- mer jævnt ud af Spidsen. Mister Jorden paa denne Maade ikke hurtig nok sin Elektricitet, kan det hænde, at Lynet slaar ned; men det vil da træffe Lynaflederen og følge denne uden at gjøre Skade paa Bygningen. Tordenvejrenes Hyppighed og deres Fordeling paa de forskjel- lige Aarstider er meget forskj ellig i de forskj ellige Egne af Jorden. De optræde hyppigst og mest voldsomt i det hede Bælte, for- nemmelig i Regntiden; jo mere man derimod nærmer sig Polerne, desto sjældnere blive de, og nord for 75° n. Br. skulle de aldrig være iagttagne. Derimod mangle de stedvis aldeles i Nordafrika, hvor den hede Chamsin er Elektricitetens Bærer. Hvad Evropa angaar, tiltager Tallet paa Uvejr om Efteraaret og Vinteren det Indre og ud mod Kysten, dog ere Tordenvejrene overalt i mindelighed langt hyppigere om Sommeren end om Vinteren, øvrigt gjør sig vistnok mangfoldige lokale Forhold gjældende, at der kan være betydelige Forskjelligheder til Stede selv kortere Afstande og under væsentlig samme klimatologiske Forhold. IKjøbenhavn har man saaledes t.Ex. gjennemsnitlig 8—9 Tordenvejr om Aaret, medens Sorø kun har mellem 5—6, Øen Als derimod 15.