Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

652 Luftkredsens elektriske Fremtoninger. Tordenvejrenes Forplantning er i det Hele taget den samme som Skyernes, og den skyldes derfor væsentlig Tordenskyernes Drift. 'Meget hyppig forplanter Tordenvejret sig i Spring med større eller mindre Afbrydelser; Styrken er, alt som det skrider frem, under- kastet en stadig Variation, saa at de elektriske Fremtoninger endog fuldstændig kunne ophøre for atter at begynde med fornyet Styrke. Heraf fremgaar det, at man ikke maa tænke sig et Tordenvejrs Forplantelse som fremkommen ved, at en Skymasse, cler af Vinden føres hen over Jorden, udlader sin Elektricitet, efterhaanden som den skrider frem; thi i saa Fald maatte Tordenvejret optræde med størst Styrke paa det Sted, hvor det blev dannet, Uvejret maatte da efterhaanden tabe sig jævnt, og Retningen og Hastigheden maatte stedse falde sammen med Vindens; men ingen af disse Betingelser ere til Stede. Vi maa derfor antage., at under et Tordenvejrs Forplantelse ere de Aarsager stadig virkende, der frembringe dets Dannelse. Den bekjendte norske Meteorolog Mohn har paavist, at disse maa søges i Tilstedeværelsen af kraftige, opadstigende varme Luft- strømme, der ere svangre med Vanddampe. Tordenvejrene optræde derfor ogsaa hyppigst paa Forsiden af de store atmosfæriske Hvirvler; denne Hvirvelbevægelse foraarsager en opadgaaende Bevægelse af Luften, hvilken Bevægelse her næres af de sydvestlige og . sydlige Vinde, der komme fra Egne, hvorfra de medbringe en højere Varme- grad og større Mængde af Vanddampe. Paa den modsatte Side af Hvirvlerne optræde derimod de nordlige Vinde, der medbringe lav Temperatur og faa Vanddampe; her kunne stærke opstigende, varme og dampfyldte Luftstrømme ikke komme i Stand, og Tordenvejrene optræde aldrig her. Efterhaanden som en Hvirvel nu skrider frem, underholdes den af ny Luft, der kredser omkring Minimet og tillige paa dettes Forside har en opadgaaende Bevægelse. De opad- stigende Luftstrømmes Varmegrad og Fugtighed kan saaledes for- andres betydelig efter de Egne, hvor fra de komme. Heraf kunne vi til Dels forklare os det samme Tordenvejrs vexlende Styrke til forskjellige Tider og paa forskjellige Steder; denne Vexel kan derfor gaa lige til Tordenvejrets Ophør og senere Begyndelse paa ny. Saadanne Tordenvejr, hvis Dannelse altsaa skyldes de store atmosfæriske Hvirvler, kalder Mohn Hvirveltordenvejr; men foruden disse gives der ogsaa saadanne; som opstaa ved de