Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

St. Elmsild. 653 opadstigende Luftstrømme, der fremkomme om Sommeren. Disse Tordenvejr, der ere af ren lokal Natur, har Mohn givet Navnet Varmetordenvejr. De optræde kun om Sommeren og adskille sig fra de første ved en ringere Vindstyrke, en svagere Sky drift, mindre Lyn, Torden og Regn, men højere Varmegrad. Til det elektriske Busklys, der viser sig paa smaa Kugler, befæstede til Konduktoren af en Elektricermaskine, svarer den saa- kaldte St. Elmsild, som undertiden, naar Jorden eller Luften er stærkt ladet med Elektricitet, kommer til Syne paa Master, Spidser af Taarnspir og andre fremragende Grjenstande. I Oldtiden blev denne Fremtoning anset for et gunstigt Varsel, naar det viste sig paa Skibsmasterne som en dobbelt Flamme; det blev da kaldet Kast or og Pollux; kom det derimod kun til Syne som en enkelt Lysbusk, betragtedes det som et uheldigt Varsel og førte da Navnet Helena, efter den for Trojanerne saa fordærvelige skjønne Kvinde. St. Elmsilden viser sig ofte söm meget talrige Lysbuske. Forbin fortæller, at da han engang i Aaret 1696 i en stormfuld, uvejrssvanger Nat krydsede paa Højden af Balearerne, saae han pludselig omtrent 30 St. Elmsild paa forskjellige Dele af sit Skib; han gav en af Matroserne Ordre til at hente en af disse Flammer ned, der sad paa Fløjen af Stormasten og havde en Længde af over iy2 Fod. Matrosen hørte, da han var klatret til Vejrs, en Lyd som den, der fremkommer, naar vaadt Krudt antændes; da han tog Fløjen af Masten, sprang Flammen over paa Mastens Spids og holdt sig der i nogen Tid. Saadanne Flammer vise sig undertiden ogsaa paa mindre fremragende Grjenstande, saaledes paa Spidsen af Lanser; allerede Cæsar fortæller, at engang under en stormfuld Nat med Haglvejr saae man pludselig den femte Legions Kaste- spyd funkle, og Plinius iagttog om Natten den samme Fremtoning paa den vagthavende Lejrvagts Lansespidser. Navnlig under Troperne ere slige Fremtoninger temmelig hyppige; ogsaa hos os vise de sig, men dog kun sjældnere. Nordlyset er en Lysfremtoning, der ofte indtræder i Polar- landene og kan have et meget forskjelligt Udseende. Paa vore Breddegrader begynder Nordlyset i Regelen med en ejendommelig tæt, mørk Taage, der danner sig i Nærheden af Synskredsen, men dog er saa gjennemsigtig, at Stjærnerne skinne igjennem. Taagen spiller efterhaanden over i det Brune eller Violette og antager