Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Hævningens Betydning. 49 Jordens Overflade; men for Tiden mangle vi ethvert Tilknytnings- jpunkt til at kunne gaa nærmere ind herpaa. Naar man betænker Havets langt betydeligere Rumfang i Sammenligning med Fastlandets og mindes Fastlandets ringe Mellemhøjde over Havfladen; naar man derhos betænker, hvorledes Oceanet uafladelig arbejder paa at begrave Landet i de pelagiske Afgrunde, hvorledes det niyellerer og søger at brede et flydende Tæppe over hele Kloden, kommer man til Er'kjendelse af, hvilken Betyaning denne Landmassernes ringe Hævning over Havfladen har. Hvis Fastlandet gjennemsnitlig- laa 1500 Fod lavere, vilde det organiske Livs Udvikling og Udbredelse være indskrænket indenfor meget snævre Grænser; omvendt vilde en yderligere Hæm- ning paa 1500 Fod have haft de mest betydningsfulde og for den højere Udvikling i det Hele lige saa fordærvelige Følger. Uvilkaarlig spørger man sig selv, hvad det vel var for en Aarsag, som løftede det faste Land over Havfladen, ja som endnu stadig holder det oppe over for Havets uafladelige Angreb. Vil man ikke ty til hemmelighedsfulde Kræfter, som fra Tid til anden pludselig træde i Virksomhed og derpaa igjen forsvinde, bliver ingen anden Udvej mulig end*at sætte Fastlandsmassernes Hævning i umiddelbar For? bindelse med de Omstændigheder, som maatte følge af den engang glødende Kugles Afkøling. Den berømte amerikanske Geolog Dana var sandsynligvis den Første, som udtalte den Paastand, at Jordkloden ved sin Afkøling mere og mere .skrumper sammen, og ät den ydre Skorpe herved slaar Folder ligesom Skallen paa et Æble, hvis Indre tørres sammen. Den schweiziske Geolog Heim har nylig underkastet denne Hypotliese en omfattende Prøvelse ved Alperne og fundet samme bekræftet paa den mest slaaende Maade. Allerede et ganske ringe Fremskridt i Jordkjæraens Afkøling var fuldstændig tilstrækkeligt til den Sammentrækning, som fremkaldte Bjærgkjæderne. Naar Skorpen imidlertid paa mange Steder folder sig sammen til Bjærgmasser, maa den paa andre Punkter synke sammen over vidtstrakte Flader; herved fremstod Havbækkenerne, og fastlandet -blev tilbage. Prcifessor' Heim har beregnet, at Jordens Klein. ' 4