Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
87 Punkter stal man ikke have kunnet sine'aabent Bande; men til Samfcrrsel med Sverrig var Zseii her ved det sydlige Sjelland uskikket, da den dertil var altfor ujevn af de mange storre og mindre sammenskruede Iisbakker, for ikke at sige Zisbjerge. I Maii og Begyndelsen af Zunii Manned var Beiret ingenlunde varmt; thi lige indtil den 12te Zunii var ThermometvetS almin- delige Stand fra 4 til 7 Graders Varme, og den heieste Vårr megrad i Maii var -s- 9°, nemlig den 6te Mail. Z Juni; Maaneds sidste Halvdeel blev Betret derimod mere sommerligt, og svarende til Landmændenes Huste, indtil Rughostens Be- gyndelse, da det vedholdende Regnveir gjorde denne saare van; stetig og forvoldte at adskilligt af Rugen begyndte at spire i Ne- gene *). Men ba Hsstveiret siden efter blev meget godt, blev ') Som bekjendt er det vanskeligt at faae godt Brod af Rug, naar den har været spiret, og man har derfor adskillige Raad mod dette Onde, f. Ex. at komme gloende Stene i Deigen o. s. v., som dog ikke hjelper ret meget. Langt sikkrere er derimod den Fremgangsmaade som Hr., Kaptain Sotoft i Vordingborg har lært os her paa Egnen, og som er funden saa probat, at den ikke bor glemmes: . , . k Er Rugen vanskelig til Brod, fordr der er sprrede Kjærner iblandt den, da maa den ikke males for fiint eller klemmes for stærkt paa Mollen; thi jo finere Melet er, desto vanskeligere er det i saa Fald ogsaa. Dernæst iagttages om Aftenen, naar man lægger Deig f. Ex. af en Londe Meel, at man deler Melet i Truget i 2 omtrent lige Dele; lader den ene Halvdeel ligge ganske urørt i den ene Ende afTeigtruget til næste Morgen tidligt, og ælter den anden Halvdeel meget lidet i den anden Ende af Truget, saaledes at man blot ganske løseligt rører Melet ud med Haanden i Vandet og sætter Suurveig til som sædvanligt. Næste Morgen tidligt, 3 Timer for man vil flaae Brødene op, ælter man den ovrige Halvdeel af Melet i Deigen, og lader denne uden videre Tilsætning af Suurdeig end den, som om Aftenen kom i den forste Halvdeel, sidde roligt henved 3 Timer; hvorefter man flaaer Brødene op, og sætter dem i Ovnen som sædvanligt. Der- som man til hver Tonde Rugmeel sætter 1 « 2 Skpr. godtByg- meel, hvorfra man har fældet Saaerne, da er det desto sikkrere. Efter denne Anviisning have vi her saaet fortræffeligt Brod af Rug, hvori der var spirede Kjerrner, saa at enhver Hnusfader og Huuömoder bor kjende den.