Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
'98 kjobte Godserne, fulgte en RestancerListe paa 44,000 Rdlr. som heftede paa Bendergodset nted i Kjobet. En mindre lemfældig og eftergivende Bestyrelse kan vel ogsaa have bidraget noget til disse Godsers Opkomst; men at Udskiftningen var Hovedgrund- volden, hvorpaa denne blev bygget, er vistnok en unægtelig Sandhed. Den var ogsaa her saa meget mere nødvendig, som adskillige af Byerne vare store. Saaledes havde Venderne i Strseby, hvor der var 5-2 Gaarde, en Miil til Markcs7jellct. Man kan ikke overveie de gavnlige Folger, Udskiftningen paa GjorslIv Gods saa oiensynligen har havt, saavelsom na sten i hele det svrige Danmark, uden at Hnffet om, at dette store Gode ogsaa ret snart maatte blive Faxse Bye og de 2 smaa Byer, der ligge i Fælledsffab med den, til Deel, maa blive dobbelt levende. I Stevns Herred <r en Deel af Universitets.Godsets Bon- der, som ere Arvefæstere, og uhindrede kunne udparcellere deres Gaardes Jorder i saa smaa Dele, som det efter Lovene er til- ladeligt. Paa en saadan Gaard i Stroebye er der f. Ex 13 Parcellister, der for største Delen ere fattige Folk. De fleste af Bønderne paa Gjorslov Gods ere ogsaa Arvefæstere; men de ere indskrænkede i Henseende til Udstykning af Zorderne, da ingen Bonde maa dele sin Gaard anderledes end i 2 eller 3 lige Dele; og da ingen Gaard har oprindelig under 8 Td. Hartkorn, saa kan ingen Parcel blive mindre end 2| Td. Hartkorn. En overdreven altfor smaalig Udparcellering har ingensinde .funden Sted paa de samlede Godser, men alene hos Selveicre og Arvefæstere. At Anordningerne hæmmede denne, maa forele- bigt ansees gavnligt i Præstoe Amt, saalænge man ikke seer Exempler paa, at de smaa Lodder ved en mere intensiv Dyrkning frembringe forholdsviis mere end de store; og saalænge den Kunst at dyrke en Huusmandslod, som den burde, ikke er bragt videre, end den er. De Grunde som andre Steder f. Ex. i Hjørring Amt, hvor der er Heder og raa Zorder at opdyrke, tale for Udparcelleringsfrihed, have ingenlunde her den samme Gyldighed. Kommer det derimod saavidt, at Erfaringen overbeviser os om, at en Huusmands Familie ved en omhyggelig Dyrkning af 4 Tonder Land kan leve ligesaa godt paa disse, som en Gaard-