Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
'98
kjobte Godserne, fulgte en RestancerListe paa 44,000 Rdlr. som
heftede paa Bendergodset nted i Kjobet. En mindre lemfældig
og eftergivende Bestyrelse kan vel ogsaa have bidraget noget til
disse Godsers Opkomst; men at Udskiftningen var Hovedgrund-
volden, hvorpaa denne blev bygget, er vistnok en unægtelig
Sandhed. Den var ogsaa her saa meget mere nødvendig, som
adskillige af Byerne vare store. Saaledes havde Venderne i
Strseby, hvor der var 5-2 Gaarde, en Miil til Markcs7jellct.
Man kan ikke overveie de gavnlige Folger, Udskiftningen paa
GjorslIv Gods saa oiensynligen har havt, saavelsom na sten i
hele det svrige Danmark, uden at Hnffet om, at dette store
Gode ogsaa ret snart maatte blive Faxse Bye og de 2 smaa
Byer, der ligge i Fælledsffab med den, til Deel, maa blive
dobbelt levende.
I Stevns Herred <r en Deel af Universitets.Godsets Bon-
der, som ere Arvefæstere, og uhindrede kunne udparcellere deres
Gaardes Jorder i saa smaa Dele, som det efter Lovene er til-
ladeligt. Paa en saadan Gaard i Stroebye er der f. Ex 13
Parcellister, der for største Delen ere fattige Folk. De fleste
af Bønderne paa Gjorslov Gods ere ogsaa Arvefæstere; men de
ere indskrænkede i Henseende til Udstykning af Zorderne, da ingen
Bonde maa dele sin Gaard anderledes end i 2 eller 3 lige Dele;
og da ingen Gaard har oprindelig under 8 Td. Hartkorn, saa
kan ingen Parcel blive mindre end 2| Td. Hartkorn.
En overdreven altfor smaalig Udparcellering har ingensinde
.funden Sted paa de samlede Godser, men alene hos Selveicre
og Arvefæstere. At Anordningerne hæmmede denne, maa forele-
bigt ansees gavnligt i Præstoe Amt, saalænge man ikke seer
Exempler paa, at de smaa Lodder ved en mere intensiv Dyrkning
frembringe forholdsviis mere end de store; og saalænge den Kunst
at dyrke en Huusmandslod, som den burde, ikke er bragt videre,
end den er. De Grunde som andre Steder f. Ex. i Hjørring
Amt, hvor der er Heder og raa Zorder at opdyrke, tale for
Udparcelleringsfrihed, have ingenlunde her den samme Gyldighed.
Kommer det derimod saavidt, at Erfaringen overbeviser os om,
at en Huusmands Familie ved en omhyggelig Dyrkning af 4
Tonder Land kan leve ligesaa godt paa disse, som en Gaard-