Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
beite, naar Ploven til cciv Hest bliver mere almindelig. En god
Begyndelse hertil er gjort paa Msen. En Parcellist i Hjelm
under Damsholte Sogn ved Navn Claus Hemmingsen havde
tidligere ploiet sin Zord med sine Malkekoer eller med en Malke-
koe og en Hest, som han lod trække sammen; men siden har han
opgivet denne Ploiemaade, og derimod opfundet et meget snildt
Plovtsi, med hvilket han nu plsier sin Jord med een Hest alene.
Dette Plovtsi er efterlignet af nogle andre Parcellister, der nit
ligesom han med een Hest alene drive deres smaa Avlinger.
Hos en af Claus Hemmingsens Naboer, Parcellist Hans
Jacobsen paa Hjelms Mark, saae jeg især i Julii Manned 1839
et i al sin Simpelhed vel indrettet Plovtsi til een Hest. I
Hovedsagen bestod det af ey almindelig moenst Plov, som For-
kærren var taget fra, og hvis Aas var affkaaret noget foran
Langjernet, dog saaledes at Aasen udenfor Langjernet var stjcev
til hoire Side. Paa denne afstumpede Aas var anbragt et
Tverstykke paa omtrent 1| Alens Længde ovenover Langjernet,
og et andet lige ved Aassædet, hvilke ved tre mindre Trastykker
vare forbunden med hinanden. I de forreste Hjørner af bcmie
Ramme, vare Stænger som til en Eenspcrndervogn anbragte,
imellem hvilke Hesten gik, og ved hvilke Ploven styredes; men
midt imellem Stængerne paa Enden af den skjcrve Aas var
anbragt en lille Hammel, i hvilken Ploven blev trukken. Midten
af Nammen, hvortil Stængerne vare befæstede, laae ikke paa
Aasen, men noget til hoire Side, og Hammelen var ligeledes
anbragt ikke lige for Aassædet, men noget til Hoire, for at Hesten
kunde gaae i Furen. Det indsees let, at Hesten ved denne
Indretning ganer Plovjernene eller Lasren saa nær, som det vel
er muligt. Jeg traf hverken Claus Hemmingsen eller Hans
Jacobsen hjemme; men Bonder der i Nærheden, som jeg talte
med, vidnede, at især den Sidsteø som havde en god Hest, drev
sin Jordlod, som er 7 Tonder Land, meget vel med denne, hvorom
ogsaa den gode Sæd paa hans Lod afgav et fuldgyldigt Vidnes-
byrd. Jorden, som baade han og Claus Hemmingsen havde at
dyrke, var ingenlunde let, men derimod temmelig stærkt Leer.
Endnu er ved denne Plov at mærke, at da Hestens Træk-
linie med Hammelen, der er anbragt paa Enden af den ffjæve