Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
100 beite, naar Ploven til cciv Hest bliver mere almindelig. En god Begyndelse hertil er gjort paa Msen. En Parcellist i Hjelm under Damsholte Sogn ved Navn Claus Hemmingsen havde tidligere ploiet sin Zord med sine Malkekoer eller med en Malke- koe og en Hest, som han lod trække sammen; men siden har han opgivet denne Ploiemaade, og derimod opfundet et meget snildt Plovtsi, med hvilket han nu plsier sin Jord med een Hest alene. Dette Plovtsi er efterlignet af nogle andre Parcellister, der nit ligesom han med een Hest alene drive deres smaa Avlinger. Hos en af Claus Hemmingsens Naboer, Parcellist Hans Jacobsen paa Hjelms Mark, saae jeg især i Julii Manned 1839 et i al sin Simpelhed vel indrettet Plovtsi til een Hest. I Hovedsagen bestod det af ey almindelig moenst Plov, som For- kærren var taget fra, og hvis Aas var affkaaret noget foran Langjernet, dog saaledes at Aasen udenfor Langjernet var stjcev til hoire Side. Paa denne afstumpede Aas var anbragt et Tverstykke paa omtrent 1| Alens Længde ovenover Langjernet, og et andet lige ved Aassædet, hvilke ved tre mindre Trastykker vare forbunden med hinanden. I de forreste Hjørner af bcmie Ramme, vare Stænger som til en Eenspcrndervogn anbragte, imellem hvilke Hesten gik, og ved hvilke Ploven styredes; men midt imellem Stængerne paa Enden af den skjcrve Aas var anbragt en lille Hammel, i hvilken Ploven blev trukken. Midten af Nammen, hvortil Stængerne vare befæstede, laae ikke paa Aasen, men noget til hoire Side, og Hammelen var ligeledes anbragt ikke lige for Aassædet, men noget til Hoire, for at Hesten kunde gaae i Furen. Det indsees let, at Hesten ved denne Indretning ganer Plovjernene eller Lasren saa nær, som det vel er muligt. Jeg traf hverken Claus Hemmingsen eller Hans Jacobsen hjemme; men Bonder der i Nærheden, som jeg talte med, vidnede, at især den Sidsteø som havde en god Hest, drev sin Jordlod, som er 7 Tonder Land, meget vel med denne, hvorom ogsaa den gode Sæd paa hans Lod afgav et fuldgyldigt Vidnes- byrd. Jorden, som baade han og Claus Hemmingsen havde at dyrke, var ingenlunde let, men derimod temmelig stærkt Leer. Endnu er ved denne Plov at mærke, at da Hestens Træk- linie med Hammelen, der er anbragt paa Enden af den ffjæve