Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

108 den 18be Zulti stods paa gode Vikker i Brakmarken, og af 1 Unggverg. Kunden i de moenffe Bonders Landbrug er altsaa egentlig den, at kunne paa en 4^ eller 5te Deel af Lodden, deres Ud- lægs- eller Brakmark, sommerfsde Gaardens Besætning og des- uagtet faae Gjsdningen ud og Brakmarken behandlet til Vinter- sæd i rette Tid. — Man maa kil stage, at de fleste af dem aller rede lose denne Knude ret vel, idet de strax lade Ploven folge efter Leen paa Klover- og Vikkeagrene; og da deres Zord aldrig hviler, og altsaa er fri for O.vikrodder, er den let at behandle til Vintersæd. Den nysnævnte Gaardmand avlede endog sit Kloverfts i sin Brakmark, da hans rode Klover var af det tid- lige Slags. Naar man seer de rige Afgrøder af Hvede, AZrter og -Byg, der findes paa mange af disse aldrig hvilende Jorder, kan man fristes til at blive vaklende i sin Overbeviisning om Hvilens Gavnlighed for Markerne, og til at spsrge, om disse Jorder ere saa frugtbare, uagtet de aldrig hvile, eller fordi de aldrig hvile. Skjondt det moenffe Agerbrug altsaa maa kaldes fortrinligt, hvad Kornfrembringelsen angaaer, saa sraaer det som sagt der- imod tilbage, hvad Kreatnrholdet angaaer; og Koernes Sommer; staldfodring er vistnok Midlet, hvorved,Moens Landoeconomie kan og vil blive hævet i denne Henseende. Hos Pastor Frettchen i Maglebye, der paa sin Prerftegaards Lod staldfodrer 26 dygtige Qvægshoveder foruden Kalve, og hos Kammerraad Paulsen i Lindemark, der paa en Bondegaards Lod af 38 Tdr. Land stald- fodrer io Koer foruden Ungqvæg, kan den tænksomme msenske Bonde see saa heldige Exempler paa Staldfodringens Nytte, at denne Sag sikkert vil gjore Fremgang, saa meget hellere, som den alt har faaet Indgang hos adskillige Mænd af Bondestan- den selv. At Faareflokkene paa Moen ikke ere store, og at man der seer faa eller ingen Gjers paa Markerne, folger ligefrem af For- holdenes Natur, og er neppe meget at beklage. En Driftsmaade, som Pastor Freuehen har valgt for en Deel af sin Prastegaards Lod, der bestaaer af leret Jord; men ligger længere borte, og derfor i ældre Tider var Stedbarn med