Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

126 Dynd af Parker og Gadedamme anvendes allevegne som Gjod- tting. Cancellieraad Nohr beklager, at det ikke allevegne steer paa den rette Maade, da man for tidligt nedploier den sure Dynd, inden den er blevet udlufrek, iskederfor at lade den ligge udspredt oven paa Age- ren Vinteren over, eller at sammenkjore den i Dynger og lade den ligge i disse til den er tjenlig. Her paa Egnen have dog Bøn- derne saa ofte erfaret at snur Dynd, som strax udspredes og nedplsies, uden forud at være udluftet ikke giver andet end Piler urter, at den Erfaringssandhed, at den bor ligge ndspredt Vi nr teten over, er bleven indfort i deres Hukommelses Bonde- practica. Det kan muligt gaae Flere, som det er gaact mig, at de kunne tvivle, om det er gavilligt at fore Dynd paa Leerjord, eller om den ikke virker bedre paa Sattdjord. Zeg bor derfor anføre min Erfaring om denne Gjenstand. For flere Aar siden lod jeg i et tørt Efteraaret en Park her i Haven rense og Dyn- det derfra kjore ud paa en Leerbanke,- som ligger udenfor Har ven, hvor det laae udspredt Vinteren over. Under Arbeidct faldt det mig saa ofte ind, om det ikke havde været rettere at kjore Dyndet lidt længere bort til en lettere Mark, der i den ene Ende var Gruus og Sand, at jeg tilsidst lod kjere noget af Dyndet hen paa de letteste Steder. Virkningen viste sig god paa begge Marker; men paa Leret var den dog baade stærkere og varigere end paa Sandet. Ja denne Leerbanke, der tilforn har varet anseet for det ringeste Stykke Zord til Prastegaarr den, har siden baaret fortrinlige Afgrøder overalt hvor Dyndet blev lagt. Naar Leilighed gives skal jeg altsaa efter min Erfar ring hellere fore Dynd paa Leer end paa Sand. Hvad tlterglingen eller Mergelens Afbenyttelse til Grund- forbedring angaaer, da har der i denne Sag været 2 Perioder- her i Amtet i de sidste 30 Aar. Om den forste rif disse taler Dr. Hammer i sin Indberetning til Landhnusholdningsselffabet af 5te Marts 1824: "Mergel er anvendt paa Gnnderslevholm, "paa Bavelse, Gisselfelde, Vesteregede Marker, Frederiksceg og "Viborggaarden. Ingensteds har jeg, uagtet jeg har været op; "mcrrksom derpaa, erfaret den Virkning deraf, som man anpriser "i Holsteen og Zylland, naar Virkningen sammenlignes med de