Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Men dette Kald kan ikke være Alle givet. — Der tales og skrir ves ci blot i Danmark, men i en stor Deel af Europa i denne Retning; men det forekommer mig, at ben hele Gjeering hidtil ikke har fort til noget Resultat, enten fordi man ikke har tyder liggjort sig den Grundvold, hvorpaa man vil opbygge sin politiste statsoeconomiffe Bygning, eller fordi man bæver tilbage for de Folger, hvortil Principernes stadige og conseqvente Gjennemfor relse maa lede. — Da Principet om Formuens Fælledsskab, som Saint Simonisterne fremstillede, ikke kunde bestaae i en Tid, der higer saa meget efter Eiendom og raffinerede Nydelser, og vel neppe nogensittde lod sig gjennemfore af Andre end dem, der for Alvor vilde aflægge og holde de 3 forrige Munkeløfter (pauper- tas, castilas et obedientia), synes det egentligt kun at være 2 Principer, der for Hieblikket allevegne stride om Herredommet. 1) Uindskrænket Næringsfrihed er Løsenet for det ene Prin- cips Tilhængere, de Liberale, 2) Bevaring af alle arvede og lovligt erhvervede Rettigheder, er Løsenet for det modsatte. Princips Venner, de Conservative. Men det er neppe alle den uindskrænkede Næringsfriheds Venner klart, at deres Princips consequents Anvendelse maa lede til Afskaffelse af Aagerlove, maa tillade at tage saa hoie Renter, som man kan faae, maa tillade Tiggerie, Hazarbspil, Lotterier, Krohold overalt og af alle, Sid- den paa egen Haand e. s. v., Sammcnkjob af alle Landets Grnndeiendomme af enkelte Rigmættd, og Udstykning og Udlejen af Jorderne i Alenviis til vilkaarlige Priser, at det maa afs7affe enhver tvungen Fattigforsorgelse, men ogsaa gjore det til Pligt og Nødvendighed for Enhver, der ikke kan forsørge sig selv, og for hvem heller ingen Anden vil sorge, at sulte eller fryse ihjel. -------De Conservatives Princip har derimod ogsaa Conscqnentr ser, som neppe ere alle dets Vemler tydelige. Det maa illdromme Staten et Formynderstab over alle Individer, vedligeholde Laugs- væsen, Kjobstadprivilegier, Aagerlove, Hoverielove o. s. v.; men det maa tillige paatage sig Garantie for at Ingen stal lide Nod, og altsaa etablere ci alene ct tvnngent Fattigvæsen; men en for- melig Forsørgelse for Enhver, som trænger dertil. — Om der lader sig ndfinde noget juste millicu mellem disse Principer veed jeg ikke; men det forekommer mig nt der alleeede vilde vare