Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
des ForkMlighed for Hjulploven alene paa hans Mageligheds
Regning eller om man vilde mene, at han havde holdt fast
ved den alene af Lyst til at folge gammel Slendrian. Den
samme Bondestand, der har ombyttet Trevangsbrnget med Kob-
belbruget, der har antaget Heelbrak og Kloveravl, vilde ikke
været saa ,een til at antage Svingploven, dersom Hjulploven
ikke havde adskillige gode Egenskaber, der maa anbefale den hos
Bonden, og bevare den i hans Yndest; men den har virkelig
saadanne; dette tor ben, der er opvoxet blandt Svingplove, selv
har brugt dem snart i 20 Aar, og gjort alt hvad der stod i
hans Magt for deres Udbredelse, og i de sidste 8 Aar ingen
Hlulplov har havt, vel tilstaae, uden at frygte for Beskyldningen
om at hylde Fordom, Magelighed og gammel Slendrian. Zkke
er det hermed min Mening, at Hjulploven er bedre end Sving-
ploven; men jeg hylder ligesaa lidet nogen alene lyksaliggjsrettde
Plov, som nogen alene saliggjorende Tro, jeg er Protestant ogr
saa i Plovsager, og tor derfor mene, at der kan være gode
Svingplove og flette Svingplove, gode Hjulplove og flette Hjul-
plove, og at man kun aldrig bor fortænke nogen Mand i, at
han vælger det Redskab, der for ham efter hans Stilling og
hele Forhold er det meest passende; samt at ligesom Svingplo/
ven har Fortrin til dyb Ploining, saaledes har Hjulploven Forr
trin til grimt) Ploining.
2lt Opmærksomhed paa Landmandens vigtigste Nedffabs
Forbedring er hoist vigtig, at enhver virkelig Forbedring Ploven
erholder, er en Binding for Menneffeflægten, som vi bor stræbe
at gjore til en Nationalvinding ved at tilegne os samme, er en
klar Sag. Ligesaa unægteligt er det, at Bestræbelsen for Sving-
plovens Udbredelse, Prermieploininger o. s. v. have virket hoist
velgjorende, ei alene fordi Svingplovene derved ere blevne ud-
bredte, men ogsaa fordi Hjnlplovene derved ere blevne forbedrer
de? og ligerviis som Neformationen har gavnet Religionen ei
blot i de protestantiske men ogsaa i de catholffe Lande, saaledes
har Svingplovens reformatoriffe Evangelium gavnet Plsim'ngen
ei blot i de Egne, hvor Svingploven blev den herffende; men
ogsaa i dem, som Holdte fast ved Hjulplovens Catholicisme. Da
Kampen mellem Svingploven og Hjulploven har megen Inter-