Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
Svingplov, eller at ethvert Avlsbrug absolnt maa være flet, hvor
Hjulplovs« endnu, benyttes.
Vende vi os fra Ploven til dens Følgesvend Harven, da
finde vi denne hos de dygtigere Bonder at være temmelig svær.
Den har paa tilgen 3 Bulle med lange Ierntænder, og dens
Skeder eller Skeer ere 2 Stykker fladt Stangjern, som gaae
heelt igjennem den midterste Bul; dog har man ogsaa mindre og
mere bevægelige Harver. Dette Redskab anvender den moenjke
Bonde med særdeles Flid, og opretter herved tildeels Ploiningens
Mangler.
Bøndernes Harver i det sydlige Sjelland bestaae ogsaa af
3 eller 4 stive Bulle. Den har ikke som i Fyen og det nord-
lige Sjelland 2 Halvdele, der ere forenede med Zernbolte, og alt-
saa bevægelige efter Jordsmonnet; men hele Harven bestaaer af
een stiv Fiirkant, hvori vel undertiden alle Tænderne ere af
Zern; men undertiden kun de i den bagerste.Bulle,, da de andre
ere af Træ. Lette Træharver findes ogsaa undertiden, og kunne
bruges med Nytte s. Ex. til Kloverfts og Napssæd. Paa Her-
regaardene haves allevegne svære Brakharver. Mine fyenske Harr
ver Have vel havt mange Beskuere; men hidtil ingen Efterlignere.
Dog har Gaardmand Rasmus Andersen i Sonder Mehrn ladet
gjore en nye Harve, hvis bagerste Bulle er bevægelig.
Da her ploies saa meget til Vintersæd og til Byg, saa at
Jorden, naar disse Sædearter nedharves, som oftest er fkjor nok,
ffader Harvernes Ufuldkommenhed i almindelighed mindre Rugr
sæden og Bygsæden end ZErterne og Havren, til hvilke kun gi-
ves een Plotning. Harvernes og Harvningens Ufuldkommenhed
er altsaa vistnok en medvirkende Aarsag til, at her forholdsviis
hostes ringere Fold af Meter og Havre end nf Rug og Byg.
Thi skjondt Bondens Frygt for at behandle AErtemarken altfor
stærkt, saa at den bliver altfor ffjor, og ved indtræffende stærk
Væde, formedelst Vandets chemiske Virkning paa den stærkt smul-
drede Leerjord, bliver steenløben, efter min egen dyre Erfaring
er vel grundet; maa det dog paa den anden Side absolut være
stadeligt, naar Harvningen er saa ufuldkommen, at Furerne ligge
ganske hele, og en stor Deel af Wrterne ovenpaa Zorden.