Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
141 Svingplov, eller at ethvert Avlsbrug absolnt maa være flet, hvor Hjulplovs« endnu, benyttes. Vende vi os fra Ploven til dens Følgesvend Harven, da finde vi denne hos de dygtigere Bonder at være temmelig svær. Den har paa tilgen 3 Bulle med lange Ierntænder, og dens Skeder eller Skeer ere 2 Stykker fladt Stangjern, som gaae heelt igjennem den midterste Bul; dog har man ogsaa mindre og mere bevægelige Harver. Dette Redskab anvender den moenjke Bonde med særdeles Flid, og opretter herved tildeels Ploiningens Mangler. Bøndernes Harver i det sydlige Sjelland bestaae ogsaa af 3 eller 4 stive Bulle. Den har ikke som i Fyen og det nord- lige Sjelland 2 Halvdele, der ere forenede med Zernbolte, og alt- saa bevægelige efter Jordsmonnet; men hele Harven bestaaer af een stiv Fiirkant, hvori vel undertiden alle Tænderne ere af Zern; men undertiden kun de i den bagerste.Bulle,, da de andre ere af Træ. Lette Træharver findes ogsaa undertiden, og kunne bruges med Nytte s. Ex. til Kloverfts og Napssæd. Paa Her- regaardene haves allevegne svære Brakharver. Mine fyenske Harr ver Have vel havt mange Beskuere; men hidtil ingen Efterlignere. Dog har Gaardmand Rasmus Andersen i Sonder Mehrn ladet gjore en nye Harve, hvis bagerste Bulle er bevægelig. Da her ploies saa meget til Vintersæd og til Byg, saa at Jorden, naar disse Sædearter nedharves, som oftest er fkjor nok, ffader Harvernes Ufuldkommenhed i almindelighed mindre Rugr sæden og Bygsæden end ZErterne og Havren, til hvilke kun gi- ves een Plotning. Harvernes og Harvningens Ufuldkommenhed er altsaa vistnok en medvirkende Aarsag til, at her forholdsviis hostes ringere Fold af Meter og Havre end nf Rug og Byg. Thi skjondt Bondens Frygt for at behandle AErtemarken altfor stærkt, saa at den bliver altfor ffjor, og ved indtræffende stærk Væde, formedelst Vandets chemiske Virkning paa den stærkt smul- drede Leerjord, bliver steenløben, efter min egen dyre Erfaring er vel grundet; maa det dog paa den anden Side absolut være stadeligt, naar Harvningen er saa ufuldkommen, at Furerne ligge ganske hele, og en stor Deel af Wrterne ovenpaa Zorden.