Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

4 Agerdyrkningens Fremskridt i hele Riget til en given Tidspunkt; men om dette end forresten havde været muligt, saa vilde derved tabes den Fordeel, som det er, naar en saadan Beskrivelse kan vidne om Fremskridt i'Agerbrug eller Industrie, som Tiden har fort med sig. Derimod gaaer det vistnok ikke an, naar man har begyndt at udarbeide en Beskrivelse af denne Art, at udsætte dens Udgivelse ret længe; thi da Tiden ideligt medfører Foran- dringer, er det ligesaa umuligt for Beskriveren at levere en Af- handling, der vedbliver i længere Tid at passe noiagtigt paa den beskrevne Gjenstand, som det er for Hr. Daguerre ved sin nye Opfindelse at levere et klart og fuldkommment lignende Billede af en Gjenftand, som bevæger sig. Dette maa ansees for en Hovedaarsag hvorfor jeg, uden at bringe dette Arbeide til storre Fuldstændighed, troer at burde ansee det for sluttet, og at burde tilraade at det udgives saasnart fkee kan. Det er mit Haab at dette Skrift vil kunne flu tte sig til den Række af Skrifter, hvormed man i den senere Tid har stræbt at virke for Folkeoplysning, og at det vil kunne læses ei blot af videnffabeligt dannede Landmænd; men ogsaa af mangen en oplyst og tænkende Bonde i Vinterens stille Aftener, naar Frost og Sneefog indbyde til at ssge Underholdning og Stof til Eftertanke i 'Doger. Ved et Skrift som det nærværende, som er fremstaact til- deels ved velvillige Meddelelser fra mange af Amtets Landmænd, byder Taknemmelighed at nævne de Mand, hvis -Besvarelser af Landhuusholdningsselskabcts Spsrgsmaal og hvis Meddelelser til Forfatteren især have været veiledende for denne under Udarbei- delsen. — Flere af dem ere allerede hjemkaldte, nemlig: Konstsror rialraad Lund, Sognepræst i Kjeldbye, Dr. Hammer i Herluft magle, Sognepræsterne Lang i Spjellcrnp, Hesselberg i Nestelsoe, Meyer i Toxværd, Hensemann i Baarse og Warthoe i Snesere og Secretair Petersen til Engelholm; men dette Skrift vil paa flere Steder, ved at anføre deres Ord, vidne om den Beredvilr lighed, hvormed de vare komne Selffabets Opfordring imode, og de grundige Kundskaber i Landvæsnet, som flere af dem vare i Besiddelse af.