Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
149 maskinen sat i Rolighed, og man greb i dens Sted til Skjert- lerne. Ligeledes hedder det fra Djeverfkov Herred: "Enkelte have "Haandfkjcettemaskiner til Horrens Skjætning; men de synes ikke "saa ganske at svare til deres Hensigt". Og fra Kjong: "Paa "Kjong haves ingen Skjattemastiner, fom bruges; men man "ffjætter med Haandkraft efter den hollandske Maade". ' Saa kjed man end kan være af at holde Qvinder til at ffjatte og spinde, maa man dog fra den simple Arbeiders Stand- punkt takke Herren, at den i lang Tid var mindre forelig mod Maskinerne end Ulden og Bomulden; thi ellers var han kommet til at gaae nogen i Mellemtiden fra Maskinspinderiets Opfindelse, og indtil Maskinerne leverede Klerdningsstoffer saa billigt, at ogsaa han kunde faae dem. Nu er denne Periode næsten forbi, efterdi det mastinspundne Hørgarn fra Udlandet indtrænger sig i vore Linnedfabriker, saa at selv Spindeffolen i Stege, hvor man spandt Herren indtil 60 Fed af Pundet, og ved hvis Medvirkning fra 1825 af i en Række af Aar 450 indtil 1000 Spinderffer paa Moen bleve sysselsatte for KMgs Fabrik, nu maa være glad ved at erholde Blaar til Udspinding fra Vævermester Ehlert paa Vesterbro ved Kjobenhavn. Ogsaa Straffeanstalterne ville for Fremtiden faae ondt ved at finde Arbeide til Fangerne. Det er derfor vistnok et rigtigt Forsiag, som er gjort, at man nemlig bor soge at bruge Moens Tugthuus tildecls som en Hørberednmgs- anstalt, hvor Landmænd kunde erholde deres Horstraae braget, skjættet og heglet. Af det nye AgerdyrkningSredffab Scarrificatoren er et Exem- plar anskaffet af Proprietair Tütein paa Marienborg, et andet af Kammerraad Paulsen i Lindemark. Det sidste med 7 Skjæ- rn eller Kloer, sit venia verbo, og Iernhjul, der ere stobte paa Frederiksværk, har Kammerraaden selv ladet forfærdige, og det har kostet omtrent 16 F. Han har brugt denne Searrisicar tor i nogen Tid, og funden sig vel tilfreds ined den.