Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
152 Kohave, og sonr i lang Tid benyttedes af samtlige Årslev Bo nr der som Fælled til Græsning, men som nu er bedt imellem omtrent 25 Bonder, der hver har 5 a 6 Tonder Land af meget forffjellig Godhed. En Deel af Brugerne finde ikke deres Reg- ning ved at dyrke deres Part, fordi den ligger saa langt fra Haanden, og anvende den derfor til Græsning; men de fleste af dem bortleie enten deres Parter til Dyrkning af Andre, eller drive dem selv. Da disse Jorder i Almindelighed ere lette, dyrkes der for det meste kun Rug og Havre og undertiden lidt Bog- hvede; dog besaaes ogsaa nogle af disse opdyrkede Lodder med Byg og TEeter. Ved Skovenes Zndfredning er der bleven tillagt de til Græsning i Skovene berettigede Bonder Erstatning i nogle Stræk- ninger, der tilforn vare Skovgrund, men nu faldt udenfor Fredr ffovslinierne. Disse ere ryddeliggjorte og tagne under Drift, og have som oftest efter den lange Hvile i Førstningen givet løn- nende Afgrøder. Dette har igjen foraylediget, at adskillige af Brugerne have vedblevet vel .længe at tage langstraaet Sad af dem, inden de atter lagdes ud. De fleste af disse Zorder drives paa samme Maade som Omegnens øvrige. I Kjong Sogn maa Koesrrcrde Banker og Kjong og Koer stræde Overdrev henregnes til raa og uopdyrkede Zorder. For 7 til 8 Aar siden begyndte man at opdyrke Koestræde Banker, men fandt at det ikke svarede Regning, saa at de nu atter hen- ligge til Græsning for Ungqvcrg. Z Allerslov Sogn er Oremansgaard, hvis Zorder i mange Aar udleiedes til Græsning, nu opbygget af Frue Arbo og bort- forpagtet til en ung og driftig Mand paa Vilkaar, der foranle- dige ham til at foretage Grundforbedringer, paa hvilke han ogsaa har taget rafft fat med Mergling, skadeligt Vands Afledning o. s. v. 2l'f det saakaldte Vester-Egede Overdrev ere nogle Stykker indtagne til Dyrkning i Forbindelse med Gaarde, hvortil de herte, og andre Stykker ere anvendte til Huuslodder. Zordsmonnet der er meest Sand; men der findes Mergel, og denne er anvendt med Nytte, saa at man undertiden der har seet ypperlig Rug.