Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

165 - Pletter paa det ramme Leer hvidne imellem den svrige grønne Sad paa de lettere Dele af Ageren. Aarsagcn til at Sæden vandskoldes er aabenbart det Modsatte af det, der forvolder at Solen falder i den, nemlig for megen og for vedholdende Væde i Forening med svalt og kjoligt Veir. Thi da Plantens Rod paa Leerjorden, hvor Væden ikke hurtigt nok kan trække bort, i længere Tid kommer til at staae saagodt som i bart Vand, og Varmen, som skulde befordre Vadffernes Circulation, savnes, bliver Planten syg, og visner hen for Tiden. Saavel imod Solskoldning som Vandskoldning er en alvorlig Grundforbedrtng, hvorved det sandige Zordsmon erholder et godt Lag Leermergel eller £eerz og det ramme Leer formildes ved at paakjsre Sand- mergel , Sand, Gruus eller Jord z vistnok det paalideligste og maaskee eneste sikkre Middel. En meget stærk Regn i Rugens Blomstringstid, eller mer dens den sraaer i Dræe, ansees ogsaa for at kunne virke stade- ligt, saa at Rugen ikke bliver saa godt sat, eller der bliver Spring o: tomme Pladser mellem Kjærnerne i Axene; men dette er iblandt de Uheld, hvorimod menneskelig Kraft og Klogffab intet formane. Rusten, denne Landmændenes gamle frygtelige Fiende, som allerede Virgil*) kjendte, har heller ikke været ubekjendt i Præstse Amt, og her som andensteds har man givet Berberis- ferne Skylden. Nu, efter at denne Bust paa mange Egne er saa godt som udryddet, er man tilboielig til at frifinde den efter dens Dod. For at man imidlertid kan see, hvad der be- vægede de Mcrnd, som ivrede mod Berberisserne, vil jeg hid- sætte hvad en opmærksom og fordomsfrie Iagttager salig Const- siorialraad Lund i Kjeldbye i Aaret 1822 derom har indberettet til Landhuusholdningsselskabet. "Ingen Bonde paa Msen kjendte til Rust for i Aaret "1806, da den angreb min Naboes, Selveierbonden Hans Jer- "gensens Hvedemark, og sdelagde den aldeles. Manden havde *) Mox et frumentis addi tus labor, ut mala cuhnos esset rubigo, segnisquc horroret in arvis carduus,. intereunt segetes &c.