Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

198 Stege Byes gamle ELendo,irsjorder kunne regnes blandt de bedste Zorder paa Landet. Næsten alle Gaarde og Huse i Byen have efter de saakaldte Grunddcle Andeel i disse Jorder, saa at næsten alle Byens Borgere mere eller mindre ere Ager- dyrkere, stjsnbt mange af disse Lodder ere meget smaa. Man har allerede for lang Did siden varet tilboielig til at troe, at denne Borgernes Sysselsættelse med Agerdyrkning ikke var gavn- lig, fordi den distraherede dem for meget fra deres egentlige Nær ringsvei. Mag. Viborg, som i sin Tid var Præst i Stege, skrev i Aaret 1676: "For loo Aar siden var Stege en folkerig "Stad, der havde over 500 Borgere, hvoraf de fleste ei alene "ernærede sig og Familie ved Seiladsen, men endog berigede sig ''derved. Men siden de begyndte at lægge sig efter Agerdyrknin- "gen er deres Antal saa formindffet, at der nn neppe findes "100 Borgere i Byen, som uden at betle kunne ernære sig " Palndan bemærker herved i 1823: "Agerbruget, som siden den "Tid er gaaet saa betydeligt frem, kan ogsaa nn ansees som en "af Byens Hovednaringsveie. En stor Deel af Horderne bliver "og særdeles vel dyrket, og giver rigelig Sad. Men kummer- "ligt nok er dog Udbyttet for Adskillige, hvis Lodder ere meget ^smaa. Desuagtet interessere de sig derfor med en bedrøvelig "Omhyggelighed, forlade endog undettiden ganffe deres Haandr "værker, og drive om i Marken. Arbeidsflidens Alter, der tmr- "de staae i ethvert Værksted, er imidlertid nedbrudt, og om det "af Enkelte igjen vorder opreisr, staaer det dog i det ringeste en "stor Deel af Aaret forladt. Dette kan derfor ansees for at "vare en af de vigtigst- Aarsager til Armod blandt Smaabor- "gerne." Det kan vel hænde sig nt disse Bemærkninger ikke allevegne ere ugrundede, saa at deri Leilighed, som Steges gunstige Ber liggenhed for Soefart og Fiskene, saavelsom den borgerlige Næ- rings vedborlige Drift kan forsommes vel meget af Adskillige, fordi Lysten til Landvæsenet er bleven alt for almindelig. Men det kan maastee dog ogsaa vare muligt, at ovennævnte Forfattere have forvexlet Aarsag og Virkning med hinanden. Thi Borgerne havde neppe forladt Soefart og Fifferie, eller Haandvarkodrift, dersom disse havde vedblevet at væve lønnende. Men just fordi