Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

214 Fra Stevns og Faxse Herreder var det almindeligt, at fsre Sæden paa Axelen til Kjsbenhavn; uagtet Fordelen ved denne 7 til 8 Miles Transport gik i Købet. Med Nette be- mærker Forvalter Boethe i sin Indberetning til Landhuuehold- ningsselfkabet: "at den Fordeel Bonden ved Kjøbenhavns hoicre "Priser mener at have paa sit Læs, egentlig tilfalder dem, der "scelge os Zem, Knl og Tjære." May kunde gjerne tilfoie: samt Smede, Hjulmand, Kromand og Bommcrnd. Hvor me- get Vanskeligheden ved Prodncternes Afsætning for en SnceS Aar siden har veered folk i denne Deel af Amtet, kan sees deraf, at saavel Pastor Lang i Spjellernp som Forvalter Boethe paa Zuellinge, i beteé Indberetninger til Selskabet fra 1823 og 1824 have bragt det i Forflag, at omdanne Aaen mellem Stevnsherred og det ovrige Sjelland til en seilbar Kanal, og at grave denne lige ned til Prerstoe Bugt, saa at man her- fra paa Kanalen kunde seile ud i KjogerBugt uden at passere forbi Stevns Klint. Dette Forflag er ikke senere optaget, og vil sandsynligviis heller ikke nogensinde blive udfort; men at Tanken dengang hos dygtige Mand var levende, vidner om at Udskibningssteders Savn var foleligt. — Vi ville nu omtale Stor reheddrnge Kjsbstad og den Deel, den tager i Produkternes Afsætning, og derefter vise, hvorledes demre Sag for Tiden har arrangeret sig bedre ved Hjelp af Kystfart med store Baade. Storeheddinge, som i ældre Tider hed Hettiugcmagle, havde i Aaret 1769 en Folkemængde af 514 Personer. 1787 var dens Folketal voxet til 569 z hvoriblandt vare 5 Kjobmamd, 27 forskjellige Haandværksrnestere, og 50 Daglonnere. Dengang belob Borgernes Antal sig til henimod 90; men efter Weinwichs Weening vare de dengang mere at aitsee som Agerbrugere end som egeirtlige Borgere, da Byens betydelige Marker, hvis Hart- korn er 300 Tdr. 7 Skpr., tilligemed Bræudeviinsbranding udgjorde deres fornemste Næringskilde. Byens Marker ere dog ikke alle frie Kjobstædjorder, men contribuable til Noeskilde Skole og Kjobenhavirs Universitet. Z Aaret 1801 var Folketallet 576 og i Aaret 1834 var det 893 Personer. I Aaret 1829 var Gaardenes Antal 31 og Husenes 72.