Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

218 "til at vende paa for Vogne af 20 Alen; hvilken Mole dog "blot skal tjene til at danne en Baadehavn. Ved dette Anlæg "har det viist sig at Steen i Mængde 'til et større Anlæg lette; "ligt kunde erholdes o. s. v." Uden at kjende de Grunde, som have bevæget General- toldkammeret til at afflaae det ansøgte Laan/) kunne vi alene formode, at dette Collegium maa have antaget, at Forsiaget ikke ganske var passende til de locale Forhold. Skulde den projekr terede nye Havn ved Rodvig Standse være en Fælledshavn for Faxse og Storeheddinge, da var den unægteligt vel langt borte især fra første Sted. Fra Faxoe til Rodvig Standse er over 2 Mile; medens der mellem Faxoe og dens nuværende Ladeplads ved Faxoe Strand kun er | Miil og en Vei, som fra Faxoe Kalkbjerg af hele Tiden gaaer ned ad Bakke. Man indseer let, at det ved en Vare, der er saa svær som Kalksteen, ingenlunde kan være ligegyldigt, om man fik saa meget længere at trans- portere den paa Axelen eller ikke. Steenpladsen ved Faxoe Strand, der indtager et betydeligt Areal, og af Naturen er vel stikket til at være Oplagssted og Udsalgssted for mange Hun- drede Cubikfavne Kalksteen, vilde man savne ved Rodvig Skandse. Havnen paa dette Sted blev en heel Miil fra Storeheddinge, hvorved Ssehandesen fra sidste Bye altid vilde være besværlig og generet; om der end forresten var nogen Grund til at troe, at Storeheddinge nogensinde kunde blive en betydelig Handelsstad. Det forekommer os derfor, at Stevns og Faxoe Herreder ere bedre tjente med at faae 3 gode Havne for store Baade, end een Havn for store Skibe; om en saadan end forresten lod sig tilvejebringes og knnde vedligeholdes. Der har nemlig i de senere Aar dannet sig en lystfart med store Baade fra disse Herreder, som synes fltldkommen passende til de locale Forhold, og for storste Delen kan antages at have afhjulpet Trangen til gode Udskibningssteder. Allerede Pastor Lang bemærker i sin Indberetning fra 1823: "Z de "sidste Aar har man her fra Lund begyndt at udskibe Kornvare ') Fordelene svarede formentlige,, ikke til Bekostningerne, der vilde belobe sig til nogle og tyve tusinde Rbdlr. S. A.