Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

258 bjergning, omtrent 1000 spanske Faar af fortrinlig Godhed. Ved det bedre Sving Uldhandelen i de senere Aar har taget, bor man haabe, at de Landmænd, der have holdt fast ved de fiinnldede Faar, ville komme til nogen Oprejsning for de Tab, som deres Bestræbelse for at forsyne vore Klædefabriker med fortrinlig Uld, unægteligt i en Nakke af Aar paadrog dem. De femerffe eller Marfffaarene ere her i Amtet temmeligt almindelige hos Bønderne. Racen findes sjcldnere veen; men of- tere blandet med den ældre danske Race eller med den engelste. Disse Faar ere temmelig store, og deres Uld, ffjondt ikke fim,'er dog ret god og passende til Bondens Brug; det er derfor naturligt, at han foretrækker dem for de spanske, hvis Uld han ikke kan faae anvendt i sit eget Huns, og som for deres Lidenheds Skyld ikke ere afsættelige til Slagterne. Salget af Lam giver i Forsommeren Bonden en god Skilling, og derfor foretrækker han en større, trir velig og yngelsom Race. Faaremelkcn af de Faar, fra hvilke Lammene salges, er af Vigtighed i hans Hnneholdning, og bruges til Ost eller afsættes undertiden med Fordeel. Det er derfor sand- synligt, at DishleyrRacen, der allerede finder megen Yndest hos Landmænd udettfor Bondestanden, ogsaa vil finde Bifald hos Bom derne og blive temmelig udbredt. Men hæver den sjellandste Huusfiid sig nogensinde saa hoit som den fyenske, saa vil man bog neppe blive staaende ved den ublandede Dishley-Race, hvis grove og, haarde Uld kun er brugelig til Kalmuk, Dækkener og jjvovt Klæde; thi da ville Konerne nok protestere, og bede om en mere fiinuldet Race, ligesom de allerede gjore i Fyen; og det vil da gaae med Dishley-Racen, som det efter en erfaren Landmands Bemærkning er gaaet med Malkekoernes Sommerstaldfodring. Hvor Konen prædominerer, ville de blive ombyttede med mere ftin; uldede Faar. Vi ørt,Te og haabe derfor, at deres Udbredelse her i Amtet ikke vil være af lang Varighed. Den 21 Februar 1838 var Faarkrcaturenes Antal her i Mehrn Sogn 770 og den 30 Znni 1837 opgaves de at have varet 1401. Decte sidste Antal er i det milldste ikke for h.sit, da dog ofte 1 Faar faaer 2 Lam, om endog stundum 1 løber over. Zmidlerrid kan det vel omtrent være rigtigt, da adskillige smaa Lam aarligt doe i de forste Uger. Til en Bondegaard paa 50 Tonder Land holdes