Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
285 De stsrste sammenhængende Skovstrækninger i Prastoe Amt ere: 1) Valloe Stor-Skov i Herfølge Sogn, hvortil grændser Skros- bjerg Skov og ?llmisse-Big t Vraabye Sogn. 2) Vemmetofte Skove. ,3 ) Gammelkjogegaards og Lcllingegaards Skove imellem Lide- mark og Gammelkjogegaard. 4) Nasbycholm og Beweise Skove. 5) Lekkende og Beidringe Skove. 6) Grevindef7oven mellem Sonnerup og Zngelstrup. 7) Ganne Skov i Carise Sogn. 8) Skoven imellem Sparresholm og Svenderup. 9) De kongelige Skove i Kallehave Sogn. 10) Klinteffoven i Maglebye Sogn. 11) GrsnvcdrSkoven, Strandffoven og Slotshangen i Dams- holte og Phanefjord Sogne. I Præsto Amt sindes vel betydelige Tørvemoser, illen de ere tilfaldne visse Egne i rigeligt Maal, medens andre derimod meget savne denne Herlighed. Moens Land er i det Hele vel forsynet med Torvestjar. Proprietairerne udvise deraf til deres Bonder; men ogsaa de fleste Selvejere have Deel i temmeligt betydelige Torvemoser, iblandt hvilke især den saakaldte Raabyelille Sse er af Vigtighed, da derfra aarlig sælges flere Tusinde Læs Torv, foruden den, der forbruges af' Eierne selv. Ogsaa til Marienborg hore næsten uopskjcerlige Torve-Enge. "Dersom en "Parcellist cier en liden Tsrvestrimmel", skriver Consistorialraad Lund, "skynder han sig at faae den ført til Kjsbsraden saasnart " muligt." Vi kunne tilfoie, ligesaa hos os i Sjelland. Z Hammer Herred kan Kjsngs Mose rigeligen forsyne Sognets Beboere, Far britens Arbeidere inclusive, men Torvens Bonitet er kun middel- maadig og paa flere Steder flet. Ved Holmegaard ligger som bekjendt en betydelig Torvelyng, paa hvis store Forraad af Brændsel et betydeligt Glasværk og et Kalkbrandens og Teglværk i den senere Tid ere baserede. Da Glasværket har tiltrukket sig fortjent Opmærksomhed, bor jeg formode, at folgende Notitser om Holmegaards Mose, som Hr.