Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

309 borg ikke gunstig i Henseende til Beboernes Agtelse for Eien- domsretten. "Gamle Mands Fortællinger om Mord og Vold, "fordum udsvede paa Zungshoved, maatte bringe En til at raabe "Vee! over den Skibbrudne, eller over den omvandrende Disse- "kræmmer, der vovede sig, did. Skovtyverier vare ogsaa saare "almindelige." Men til at formindske disse bidrog det saare meget, at salig Kammerherre Stampe førnden aarlig Udviisning af Brænde og Torv til Beboerne tillige gav dem det fornødne Bygningstommer. Hans hsie Retskaffenhed, hans Iver for alt Godt, for at fremme Oplysning og praktisk Christendom have sik- kert bidraget meget til, at det nu flaner langt bedre til med Beboernes Sædelighed, end for han blev Besidder af Baroniet. Afdode Amtmand Greve Danneskjold var en Mand z der besjaledcs af adel Garmelyst, og hvis Virksomhed ogsaa for Agerdyrkningens Fremme fortjener at mindes. Da han var bortkaldt, før jeg kom her til Egl^v z pil jeg her anføre det Minde> som afdode Dr. Hammer i Heriufmagle i sin Indberet- ning til Landhuusholdningsselfkabet har sat ham. "Grev Danneskjold er ikke mere, og i mange Henseender "sorger Fædrenelandet ved hans Savn, i ingen Henseende dog "mere, end fordi han ved Naad og Daad, ved Exempel, Veiled- "ning og Understøttelse, befordrede og opmUntrede enhver Green "af Landhunsholdning. Hans Landbrug paa Gisselfelde, hvor "han selv var tilstede, var et af de fnldkomneste jeg har kjendt. "Der var indfort en ufuldkommen" Vexeldrift, og holdtes 200 "Koer, som toiredes hele Sommeren og erholdt Vandet tilkjort "i Tonder. Der var desuden et betydelgt Schcrferi af reett "spansk Race og er Faarehuns, som var værd at tage i Hiesyn. "Han dyrkede skotsk Hvede og Sk. Hans Rug, hvilke Sæder "Arter snart fra Gisselfelde udbredtes over hele Egnen. Han "staldfodrede Heste og Ungqverg, og brugte hertil i de forste 11 "Dage, indtil Nu gen kunde benyttes, et Slags Græs, som voxede "i Soerne ved Gaarden, hvis Vandmasse man kunde lade lobe "ud. Han holdt Faarene i Fold, og lod om Efteraaret, naar "Kulden begyndte at indfinde sig. Koerne gaae lose under Vogt "om Dagen og i Fold om Natten, hvor de fodredes med Gront. "Han merglede og lod Qvikroden brænde, hvor den fandtes