Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
holdt deres Dorn til Vindstibelighed. Selskabet ssgte at ud-
brede Brugen af Nokken med 2 Tene, og havde faaet den ind-
fort i 3 af dets Skoler, hvor Amtmand Bjelke selv havde seek
Born fra 6 til 8 Aar at kunne spinde ligesaa godt og hurtigt
med begge Hænder, som i Almindelighed med een.
Naar og hvorledes dette Selskab er bleven oploft veed jeg
ikke; men længe maa det være siden, efterdi ikke engang Erin-
dringen om det lever mere her i Egnen.
For nogle og tyve Aar siden var der paa Moen et oeconor
mist Selskab, som blev stiftet af forrige Stiftamtmand Bülow,
som eiede Nordfeld; men ophørte snart. Det vilde virke ved
Præmier; men de Arbeider det belønnede vare, efter Cvnsistorir
alraad Lunds Vidnesbyrd, for det meste ældre end Selskabet.
' Under 15de Mai 1839 have derimod 6 af Amtets agtede
Godsejere, nemlig Assessor Aagaard paa Jsclingen, Kammerjunr
ker Naben til Lekkende, Kammerherre Raben Levetzau, Kammer- '
junker Scavenius, Proprietair Tutein og Sccretair Wulff paq
Engelholm udstædt en Indbydelse til Stiftelse af et landoeconor
mist Selskab, som stal bare Navn af præftøe Amts Landboe-
forening, saa der nu er Grund til at haabe, at Amtet herefter
vil erholde et Selskab, det hidtil har savnet, og dets Landmænd
et Foreningspunkt, der sikkert i mange Henseender vil være dem
gavnligt. .
Man maa saa meget hellere haabe dette, som Foreningsaam
den nu bringer Mamd, der have samme eller lignende Dont og
Idræt, f. Ex. Læger, Naturformere og andre Videnskabsmand,
til at samles endog fra forstjellige Lande, og Deeltagerne i disse
Samlinger ikke noksom kunne prise deres store Nytte og den
store Glæde, de have deraf. Men om vi end ikke tør nære det
Haab, at vore simple Landboeforeninger kunne opnaae mere Lig-
hed med disse Sammenkomster end hjemmebrygget skummende Hl
med den sprudlende Champagner, saa kan deres Værd for os dog
alligevel blive stort, naar de, som vi haabe, .kunne lære os, at
forene vore Kræfter, at udvexle vore Tanker, at meddele hinan-
den vore Erfaringer, og hver især at aflægge vore Fordomme,
og frem for alt, naar ilandens Enighed der maa bevares i Fre-
dens Baand.