Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

318 endnu ogsaa i denne Henseende over hans Efterladte. Holmegaards Glasværk giver især megen Leilighed til Vifortjeneste, hvorom deels alt er talt der, hvor Torvemosen beskrives, deels vil blive talt i det Folgende under Glasværkets Beskrivelse. Z Faxse Herred giver Kalkbruddet og i Stevns Sildefiskeriet Binceringsveie, som begge ligeledes fortjene en mere omstændelig Omtale i det Folgende. Paa Gjorslov Gods kunne arbeidslystne Mennesker ikke savne Arbeide. Naar de om Sommeren melde sig hos Avlsforvalteren paa Gjorslov inden Kl. 5 om Morgenen, faae de strax Arbeide vg en Dagleie paa egen Kost af 28 ß til 32 ß daglig, som bliver dem udbetalt hver' Lsverdag Aften. Desuden faner hver Arbeider daglig en Pot Melk til at drikke. Paa Seeholm bru- ges ligeledes mange arbeidende Hænder- Desuden gives der i Srevnsherred Binaringsvie ved Skovplantning, Kridtsteensstjcrren, Kridtbrud, Baandgjsren, hvorved flere Tusinde Tondebaand aarlig forfærdiges og gaae med Baade til Kjsbenhavn. Af den sorte og meget haarde Flint, som findes i Stevns Klint, siaae enkelte gamle Mænd f. Ex. Almisselem Hans Hansen i Maglebye, Indsidder Peder Zorgensen i Holtug og en Mand i Tommestrup Bsssesrene, som sælges i Kjsbenhavn til miiitairt Drug for 1 Rbd. hvert Tusinde. Jeg saae i Sommeren 1838 *) den ene af disse Mcrnd. ved sin Gjerning i en luun Krog i Soleü udenfor Hospitalet i Maglebye. Hans hele Apparat var ' en lille Ambolt eller Harested af | Tommes Tvermaal, og, et lille Stykke fladt Stangjern, som er afrundet i den Ende, der holdes i Haanden. Man flauer ikke lige ned eller med Kanten af Zerr net; thi da springe Stenene i Stykker; men man maa siaae i en skraa Retning med Siden af Zernet, som holdes loft i Haanr den, hvorved de Stykker, man vil have bort af Stenen, ikke afr hllgges men afrives. Paa Stevns kan Daadefarten, som foran er omtalt, ogsaa betragtes som en Dinerringsvi for adskillige afBaadfsrerne, som desuden have Steder med Iord til. •) Weinwrch havde allerede '1782 leet denne Industrie, som engang er bleven belønnet af Landhuusholdningsselfkabet.