Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

321 denne travleste Tid tjente Gaardmanden. Paa denne Maade kunde en Huusmand altsaa omtrent i 3 Maaneder tjene f. Ex. 2 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg og i Tdr. LErter. Men denne temmelig hoie Lon lider nu flere og flere Indbankninger, jo mere Korn- priserne hæve sig; idet Tjenestetiden enten maa begyndes tidligere eller fortsættes længere, eller Antallet af Lonningstonderne for- mindskes. Naar Kornpriserne ikke ere'desto lavere, og Gaardr manden ikke var saa meget mere ligegyldig for at hjelpe sine Hsstarbeidere til Fortjeneste paa de andre Aarstider, maa man ogsaa tilstaae ak den var lovlig hsi. Men de Gaardmeend der ere mecst resolute til at give hoi Lon i ere gjerne de haarr deste til at nægte Hnusmcendene Arbeide og Fortjeneste om Vin- teren og Foraaret. Man kan derfor i Almindelighed sige, at naar Hostarbeidet undtages, er Dagleien som oftest saa lav, og desuden til saa mange Tider flet ingen, fordi Arbeide ikke er at erholde, at det næsten er ubegribeligt,, hvorledes en Indsidder dermed kan fode Kone og Born, betale Huusleie o. s. v., og at dette heller ikke var muligt, dersom ikke disse Menneskers hele Liv var en (kommentar over ben gamle Sandhedt natura parvis conlenta. At en stor Deel af Almuen ofte savner Arbeide om Vinteren, vilde intet stade, dersom Sommerlonnen var tilstrækkelig for Vinr teren tillige. Dersom Almuesmanden forstod og havde Leilighed til at bruge sin Fritid til at udvide sine Kundskaber, og til at uddanne sin Aand, eller dersom Fritidens Velsignelser (die Ser gyngen der Musse), som en tyds? Forfatter har kaldt det, derved bleve ham til Deel, kunde man ikke have noget imod, at denne i en Deel af Aaret faldt i hans Lod. Men disse Betingelser ere sjeldent givnes og da den arbeidslose Tid stundum hendrkves med Spil og Sviir, eller, naar Noden frister, misbruges til For- brydelser, eller hendsses med at sove, somBjornens, naar den er gaaet i Hie,, er der al god Grund til at onffe den forkortet. At erholde Tjenestepiger er ikke altid let for saadanne Hosr bonder, der ikke kunne give dem desbedre Vilkaar. Aarsagen hertil er, deels at mange Piger, fristede af den tilsyneladende hoiere Lon, de mageligere Dage, og den storre Pyntelighed drage til Kjobenhavn, for at tjene ber, eller pour s’elcvcr au rang des præstøe Amt. o«