Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
' ' ' I 329 Man har spurgt om Fabriken virkede skadeligt paa Sæder ligheden i Kjsng Sogn; men Erfaring besvarer hidtil dette Sporgs- maal benægtende. Fabrikfolkene staae maas7ee i Kundskab over og i Moralitet ikke under de ovrige Sognebeboere. (Enkelte Undr tagelser bor ikke komme i Betragtning.) Langt ffadeligerc virker Kjong-Byes Kro, der maassee klinde antages for et ved Fabriken middelbart fremkaldt Onde, hvis det ikke viste sig, at Fabriken ret vel kunde undvære den, da meget faa af Arbeiderne tage deres Fode paa samme, og de fleste ugifte Vævere hellere tinge sig i Kost hos Bonderne. Ogsaa synes Kroen mere at være sogt af Byens Indsiddere og Huusmamd. Man har ogsaa spurgt, om ikke en Art af Burschenschaft dannede sig blandt Væversvendene paa denne Fabrik; men Erfa- ringen kan hidtil ogsaa besvare dette Sporgsmaal med Nei. Det er ogsaa sandsynligt, at et burschikqst Væsen snarere kan opstaae i Kjobstcrder eller stsrre Fabriksrerder, hvor flere Fabriker beftaae ved Siden af hinanden, af forskellig Art, da især en vis Opr positionsaand pietet at vise sig som det Concentrerende i flige Corr porationer, og denne snarest fremtræder ved Erkjendelsen af det Ulige i det i andre Heilseender Lige, og et Lang vil i vore Dage maaskee mindre staae i Modsætning til Massen af Med- borgere end til andre Laug. Hertil kommer, at de fleste af Fa- brikarbeiderne i Kjong ere boesiddende Familier i Sognet. Værk, stedet er ikke deres egentlige Bolig, men knn Stedets hvorfra de bringe Fortjenesten til Hjemmet; og stærkere Vaand end de, som knytte dem til deres Medarbeidere, siutte dem til flere af de an- dre Sognebeboere. Lcrrlingerne ere tildeels Sognets egne Born, hvoraf Mange, efter at have udlært, opstaae deres Væv i For- aldrenes Huse; det er heller ikke ualmindeligt at see Gaardmerm denes Sonner imellem Fabrikarbeiderne. Lærlingerne fra andre Sogne ere færre, meest fra Zylland og. Moen og enkelte fra Fyen og Lolland. De fleste af dem vende senere atter tilbage til deres Hjem, og i Læretiden staae de under Fabrikmesterens temmelig skarpe Tilsyn. Fabrikens Personale danner saaledes a parte potion ikke en Modsætning tjl de ovrige Sognebeboere; men udgjsr hellere en integrerende Deel af samme.