Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
' ' ' I
329
Man har spurgt om Fabriken virkede skadeligt paa Sæder
ligheden i Kjsng Sogn; men Erfaring besvarer hidtil dette Sporgs-
maal benægtende. Fabrikfolkene staae maas7ee i Kundskab over
og i Moralitet ikke under de ovrige Sognebeboere. (Enkelte Undr
tagelser bor ikke komme i Betragtning.) Langt ffadeligerc virker
Kjong-Byes Kro, der maassee klinde antages for et ved Fabriken
middelbart fremkaldt Onde, hvis det ikke viste sig, at Fabriken ret
vel kunde undvære den, da meget faa af Arbeiderne tage deres
Fode paa samme, og de fleste ugifte Vævere hellere tinge sig i
Kost hos Bonderne. Ogsaa synes Kroen mere at være sogt
af Byens Indsiddere og Huusmamd.
Man har ogsaa spurgt, om ikke en Art af Burschenschaft
dannede sig blandt Væversvendene paa denne Fabrik; men Erfa-
ringen kan hidtil ogsaa besvare dette Sporgsmaal med Nei. Det
er ogsaa sandsynligt, at et burschikqst Væsen snarere kan opstaae
i Kjobstcrder eller stsrre Fabriksrerder, hvor flere Fabriker beftaae
ved Siden af hinanden, af forskellig Art, da især en vis Opr
positionsaand pietet at vise sig som det Concentrerende i flige Corr
porationer, og denne snarest fremtræder ved Erkjendelsen af det
Ulige i det i andre Heilseender Lige, og et Lang vil i vore
Dage maaskee mindre staae i Modsætning til Massen af Med-
borgere end til andre Laug. Hertil kommer, at de fleste af Fa-
brikarbeiderne i Kjong ere boesiddende Familier i Sognet. Værk,
stedet er ikke deres egentlige Bolig, men knn Stedets hvorfra de
bringe Fortjenesten til Hjemmet; og stærkere Vaand end de, som
knytte dem til deres Medarbeidere, siutte dem til flere af de an-
dre Sognebeboere. Lcrrlingerne ere tildeels Sognets egne Born,
hvoraf Mange, efter at have udlært, opstaae deres Væv i For-
aldrenes Huse; det er heller ikke ualmindeligt at see Gaardmerm
denes Sonner imellem Fabrikarbeiderne. Lærlingerne fra andre
Sogne ere færre, meest fra Zylland og. Moen og enkelte fra
Fyen og Lolland. De fleste af dem vende senere atter tilbage
til deres Hjem, og i Læretiden staae de under Fabrikmesterens
temmelig skarpe Tilsyn. Fabrikens Personale danner saaledes
a parte potion ikke en Modsætning tjl de ovrige Sognebeboere;
men udgjsr hellere en integrerende Deel af samme.