Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
forskjellige, vil det ikke være Meget der endnu under dette Afsnit
kan være at sige om saadanne Egenheder, der kunne fortjene at
folges eller være advarende Exempler.
Paa tiløen have mange Bonder Hestemsller til eget Brug.
De forste Moller af dette Slags vare kostbare; men efterhaanden
lærte man at bygge dem simplere og mindre, saa at et saadant
lille Molleværk klmde haves, naar Møllestenene ikke medregnedes,
for omtrent 30 Rbd. Derved voxede deres Antal til yver 90.
Hens Vindmøllere fandt sig foranledigede til at klage over dette
Indgreb i deres Nerringsvei, som dem syntes, og Sagen blev
demonstreret fra begge Sider, og af Rentekammeret stal omsider
være blevet resolveret, at de Bonder, som nu engang havde Her
stemoller, maatte beholde dem, men at ingen flere nye maatte
bygges. Denne Resolution, der sogte at gaae en Middelvej melr
lem den naturlige Net og Privilegie-Retten, har dog ikke kunnet
ende Tvisten; thi efter at den var falden, disputeredes der, om de
faaledes lovligen existerende Molleværker maatte flyttes eller ei;
hvilket dog mi stal være bleven tilladt. At saamange Moller
kunde opstaae hos Bønderne, og at disse stadige» paastaae, at
en saadan Molle i faa Aar kan betale sig selv, synes at vidne
om, at Vindmollerne tilforn maa have været for faa, saa at
Concurrence imellem dem, med alle dens for Mollegjæsterne gavn;
lige Folger, ikke har fundet Sted. Den hele 'Sag og Nødven-
digheden i at bilægge den ved en Resolution, hvis Princip vanr
skeligt lader sig udfinde, synes at være en kraftig Advarsel imod
at begrcrndse den naturlige Frihed i Molleværkers Anlæg.
"Moen har 3 mærkelige Mangler," siger Consistorialraad
Lund, "det har ingen Landsbyekroer, ingen omløbende Betlere
"og Kjobstaden har ingen Tallotterie-Collecteur.*) Uden Tvivl
"har især den forste Mangel**) bidraget til, at de fleste Bonder,
"uagtet ni ovrig Overdaadighed og Tidernes Trængsel, endnu
"ikke ere odelagte, og at Sædelighed og Tcenksomhed findes hos
" saa saare mange iblandt dem. Dog flyder Brændevinen næsten
" overalt t Stege."
’) Hertil kan foies fom den 4de Mangel, at det har ingen Muld-
varpe. -
") De andre to vistnok ogsaa.