Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Hovedffov Byer have ogsaa Græsning i Ulfshale; hvortil Ludder
holmene og Tyrholmen ogsaa hore. Lindholmen derimod, som
ligger midt imellem Stege, Nyord og Koster, horer til Koster
Færgegaard. Paa Ulfshale ffjcrres en stor Deel af den Torv,
som forbruges i Stege, men den er meget sandblandet, og de
fieste Steder er kun det overste Lag af 1 Torvs Dybde bruge-
ligt. Ulfshale havde i Frederik den 3bieg Tid en betydelig Skov
paa 80 Sviins Olden; nu er der en Rest af Underskov, bestaaende
af Bog og enkelte Egestnbbe.
Kalk findes paa Moen flere Steder, og benyttes i Kalk-
brænderier ved Marienborg og Klintholm med Fordeel, stjondt
den ikke er saa god som Faxse Steenkalk.
Til den lille He Nyeord, hvor alle Gaardmcrndene 20 i
Tallet og de 7 Fæstehuusmænd egentlig ernære sig af at være
Lootser for de Fartsier, der passere dette vanskelige Farvand, er
temmelig store Græsgange, decls paa det lave Land af Hen selv,
deels paa de ubeboede Holme Ebbelnæsholm, Jeppommelsholm,
Bredeholm og Krageholm, der ligge Nord for samme. Paa
disse Græsgange ganer Qvæget loft ben hele Sommer, da Korn-
vangen er frahegnet. Qvcrget siaaes om Morgenen lest paa
Nyeords (Hade, og soger om Aftenen, eller na,ar Uveir paakommer,
selv hjem til denne. Det kan neppe omtvivles, nt en Deel af
1 disse Græsgange burde frahegnes for at anvendes til Hoflet, da
Nyeord nu, uagtet sine store Enge, maa kjobe Hoe. Men det er
uvist om denne og flere Forbedringer i Agerbruget ville faae
Fremgang paa Nyeord, saalænge Beboerne ansee Agerdyrkningen
" som Bisag; men Lootseriet som Hovedsag, som ikke er saa underr
ligt, da de tjene godt derved. Byens Enge ere vel store, men
derimod have Gaardene, der staae for 2 Td. 5 Skp. 3 Fdk.
Hartk. hver, kun lidet Ploicland.
Paa Nyeord ere desuden 2 Eiendomshuse, af hvilke det
ene har Privilegium paa Krohold; den eneste legitime Kro i
Msens Herred.
Den ved sin Beliggenhed saare yndige og frugtbare lille Se
Bogse*) er efter sin Størrelse temmelig hoilandet. Den ostre
') Sagnet fortæller at en Næssekonge paa Bogoe blev bekriget og
' dræbt af Kong Hans paa Daaelsners (Baaelse) i Falster. Hans