Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

49 end ikke til dets bedste og frugtbareste. Ligesom de i Frugtbar- hed maae antages at staae tilbage for de bedste Egne paa Lob land, Falster og Moen, for Egnen mellem Faxse , Vallse og Storehedinge, saavelsom for Egnen om Karlslunde eller Hjembek eller de bedste Sogne ved Korsser, saaledes have de derimod Fortrin for mange andre sjellandffe Jorder. En stor Deel af disse Herreders Zorder indeholde saa meget Leer, at Hvede og ZErter der kunne dyrkes; og skjondt disse Sædearter sjeldent her lykkes fortrinligt eller give saa mange Fold, som paa Langeland, Lolland, Falster og Moen, saa er det dog en særdeles gunstig Omstændighed, nt ZErter kunne dyrkes med taaleligt Udbytte, (jeg har af dem havt fra 6 til 11 Fold), da de forberede Zorden godt til Byg; og Bondens Drift nærmer sig, hvor 2Erter dyrkes, mere til Vexeldriftens Regel end paa de lettere Zorder, hvor 3 eller 4 langstraaede Halme tages efter hinanden. Vel findes i Baarse og Hammer Herreder ogsaa lette, ja meget lette Zorder, hvor LErter ikke uden Tab kunne dyrkes; men det foran nævnte Slags, som indeholder Leer og har en bindende Evne, er dog det overveiende. Store Forskjelligheder og mange Afvexlinger finde vel Sted. Leerjorder og Sandjorder ligge ofte imellem hinanden, og paa en lille Lod paa 40 Tønder Land afvexle stundom de stir veste Leerjorder med lette Sandjorder. Men i disse Herreders sydlige Deel bestaae Bakkerne og Markernes horer,e Streg som oftest af Leer, der ogsaa ialmindelighed paa de øvrige Marker ikke er langt borte i Underlaget. Ville vi begynde med Baarse Herreds sydligste. Sogn Ralle- hauge, dg sindes her et meget forstjelligt Jordsmon, da der i Nærheden af Byerne Steensbye, Langebæk) Kallchauge og Vie- mose , findes gode fra gammel Tid dyrkede og derfor muldrige Zorder; men længere borte fra Byerne, hvor der i ældre Tider har været Overdrev eller Skov, træffer man saavel stivt temmer ligt ufrugtbart Skovleer, som loft endnu mindre frugtbart Sand. 3a noget fra Langebæk, hvor Skolelærerens Lod er, overraskes man ved at finde Lyngen, der ellers er en Sjeldenhed her, frodigt voxende. Vil man imidlertid tale i Almindelighed om Iordsmon og Underlag i Kallchauge Sogn, da bestaaer en stor og maaffee den vræstye A>nt- - 4