Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

nf Sandjorden, eller rettere sagt at Leerjordett danner et Belre imellem de to Sandstrækninger paa Herredets nordostlige oa syd- lige l^ide. Disse 2 Sandstrækninger ere imidlertid af meget sorskjellig Beskaffenhed. De sydlige i Riislov, Herlufsholms oes Nestved Sogne bestaae for ftorste Delen af (Tarp qrunsblandet eanbz fom er tjenligt til Veifyld; hvorimod de no^lige Sand- bakker r øvelse, Vrangstrlip, Sandbye og Tybjera Sogile bestaae af finere guult eller wdligt Sand. De førstnævnte sydlige Sand- bakker bestaae ogsaa af lutter Sand og Grnus, saa at man selv i de dybeste Gruusgrave ikke floder paa noget Leer. De nord^ lige Sandbakker derimod ere fulde af Kildevæld eller ^Spring, som robe et for Vandet uigjennemtrængeligt Underlag, og paa mange Steder viser et tøbt magert Leer sig lige i Iordstorpen, endog paa de hoieste ?lase. Disse to Sandstrækninger ere derfor i agronomist Henseende meget forffjellige. De sydlige have alle den lette Iords Fordele og .Rangler; medens de nordlige have dens Mangler — paa line Steder endog i meget hsi Grad, fordi Sandet er saa flint tit bet flyver — uden at have dens Fordele, da de meget lide af Suurhed og Kulde, som en Folge af det skadelige Vand som det ikke er let at opfange. Is______ SJiayhr af denne Grund meget mislige bande i Aaring-r. Til Byg °g „ benn« J°rd ..................... ffittet, °g Rugm ogsaa ost- feil, forbi Zord-N langt hen i Vaa>-N holder sig saa fugtig °g følfe. Til H°mqv(kgei baret 6(11,16 "J0ri> *‘£e &c<ci not' da Kl-wcrcn ikke vil lykkes dcrpaa 09 Faar-N- dm bort ester vaade Åringer. Hvor derimod £ero *- og kündet i Iordsmonnet ere sammenblandede, »fg,°c i>e en god Jordart. Man fi„dn- dttfor ikke fjetbenr, „t ben ene Nabo- har meget ff-t Zord, f°„, hv„k-n bu« til Rug cller Byg, °g ben anden s-rde!«s god Z°rd, fom dirrer at Slags Øæb, og giver srkkre og rige Afgrøder; ja paa samme Mands Lo befinder man undertiden af begge Slags Jord. I Riislov og Fensmark Sogne er Zorden mere eensartet, og maa kaldes ^usjord, ffjondt den jo ogsaa maa bære Byg og Mrter saa men Fensmark Sogns sydligste Bye Kalkerup Zsær ere en Deel af Tyvelse vaade og tørre uaturligviis ikke godt den kan; i har stærke Jorder. 54 ____ ______