Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
og Sand i en forholdsmæssig Blanding med Underlag af Leer,
Mergel eller Kridt; dog gives der ogsaa nogle maadeligere.
Hele Herredet er fladt og jevnt, naar man undtager de tvende
ved Landsbyen Klippinge beliggende Banker, som i dette flade
Land kaldes Klippinge Bjerge, Langbjerg paa Maglebyes nordre
Mark, Holtug Banke og Landreisningerne ved Strandkanterne,
hvis hsieste Punkt dog knn er 120 Fod over Havfladen. Men
uagtet Jordernes gode Bonitet gjor Herredet frugtbart, og give
dets Kornvare en god O.valitet; er Hosten dog ikke altid eller
allevegne i Stevnsherred saa fortrinlig som i de lunere Egne af
Faxse og Bjeverskov Herreder, der vende mod Stevnsherred.
Dette sidste har nemlig paa Grund af sin Beliggenhed en stor
Fjende i de kolde og skarpe Søvinde, som overfare dette flade
Land i Foraar og Efteranr, hvorfor der undertiden saaes og
hostes sildigere end andre Steder. Leerjorden, som saa hyppigt
findes paa Stevnsherred, er ogsaa vanskeligere at behandle, saeu
vel i meget vaadt som i meget tort Veir, end den lettere Muld-
jord i de tilgrændsende Herreder, og Kornet modnes sildigere paa
den, hvilket i fngtige Efteraar gjsr Hosten vanskelig. At levende
Hegn og Pileplantninger paa Hegnene vilde være gavnlige for
Stevnsherred ogsaa med Hensyn til Kornets og Græssets Vege-
tation der, kan derfor ncppe omtvivles.
Ville vi begynde med den nordligste Landsbye Strsebye*),
der vistnok er en af de største i Sjelland, da den har over 50
Gaarde, da finde vi der gode lerede Iorder, hvorfor dens hvide
ZErter ogsaa ere bekjendte paa Kjøbenhavns Torv. Saavel
Stroebye som Annexet dertil, Varpelov, ere forsynede med gode
Enge ved Stevns eller Slnkefter Aa, da de om Foraaret og
Efteraaret staae under Vand. Disse Enge afgive ogsaa fortrin-
ligt Torveskjær, der næsten er en Narrtet i Stevnsherred.
Maglebye**) har ikke saa gode Iorder, som den staaer hoit
i Hartkorn til. Her findes Gaarde paa 8 Td. Hartkorn, hvis
Lodder kun ere circa 34 Tonder Land.
*) Aar 1567 blev Mogens Pedersen Præst i Strøebye afsat, fordi
han brugte Pæremost istedetfor Viin ved Sakramentet.
**) Kirken i Maglebye med et smukt hort Spür er bygget af Kridt-
stcen, (som næsten alle Kirker i Stevnsherred) efter Kantsler