Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
60 og Sand i en forholdsmæssig Blanding med Underlag af Leer, Mergel eller Kridt; dog gives der ogsaa nogle maadeligere. Hele Herredet er fladt og jevnt, naar man undtager de tvende ved Landsbyen Klippinge beliggende Banker, som i dette flade Land kaldes Klippinge Bjerge, Langbjerg paa Maglebyes nordre Mark, Holtug Banke og Landreisningerne ved Strandkanterne, hvis hsieste Punkt dog knn er 120 Fod over Havfladen. Men uagtet Jordernes gode Bonitet gjor Herredet frugtbart, og give dets Kornvare en god O.valitet; er Hosten dog ikke altid eller allevegne i Stevnsherred saa fortrinlig som i de lunere Egne af Faxse og Bjeverskov Herreder, der vende mod Stevnsherred. Dette sidste har nemlig paa Grund af sin Beliggenhed en stor Fjende i de kolde og skarpe Søvinde, som overfare dette flade Land i Foraar og Efteranr, hvorfor der undertiden saaes og hostes sildigere end andre Steder. Leerjorden, som saa hyppigt findes paa Stevnsherred, er ogsaa vanskeligere at behandle, saeu vel i meget vaadt som i meget tort Veir, end den lettere Muld- jord i de tilgrændsende Herreder, og Kornet modnes sildigere paa den, hvilket i fngtige Efteraar gjsr Hosten vanskelig. At levende Hegn og Pileplantninger paa Hegnene vilde være gavnlige for Stevnsherred ogsaa med Hensyn til Kornets og Græssets Vege- tation der, kan derfor ncppe omtvivles. Ville vi begynde med den nordligste Landsbye Strsebye*), der vistnok er en af de største i Sjelland, da den har over 50 Gaarde, da finde vi der gode lerede Iorder, hvorfor dens hvide ZErter ogsaa ere bekjendte paa Kjøbenhavns Torv. Saavel Stroebye som Annexet dertil, Varpelov, ere forsynede med gode Enge ved Stevns eller Slnkefter Aa, da de om Foraaret og Efteraaret staae under Vand. Disse Enge afgive ogsaa fortrin- ligt Torveskjær, der næsten er en Narrtet i Stevnsherred. Maglebye**) har ikke saa gode Iorder, som den staaer hoit i Hartkorn til. Her findes Gaarde paa 8 Td. Hartkorn, hvis Lodder kun ere circa 34 Tonder Land. *) Aar 1567 blev Mogens Pedersen Præst i Strøebye afsat, fordi han brugte Pæremost istedetfor Viin ved Sakramentet. **) Kirken i Maglebye med et smukt hort Spür er bygget af Kridt- stcen, (som næsten alle Kirker i Stevnsherred) efter Kantsler