Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
62 Landsbyen Frserslov har gode frugtbare Marker-. Det samme gjelder om Lyderslsv * *); men om Agerdyrkningen ikke har naaet den Hoide, hvortil den sikkert vil knnne bringes, maa Grunden dertil sogcs deri at Byen hidtil har ligget i Fælledsffab og forst er udstiftet i Aaret 1838. Hellested **) ksogit antages at være det frugtbareste i hele Stevnsherred. I Smerup Sogn have Smernp og Store Taaroie Byer for stsrste Delen et leret Jordsmon blandet med Sand og Muld. Lille Taaroie Byes Jorder ere sandige og grusede, dog med en Blanding af Muld. Skadeligt Vand findes paa flere Steder i Stevns Herred, fordi man i de terre Aaringer vel meget har forsomt at, grave Grøfter. Man seer derfor hvert Foraar paa saare mange Ste- der, hvor der var Leilighed til at afgrave Pandet, store Stræk- ninger at staae under Vand, indtil det borttorres af Solen eller synker i Jorden. Ved nogle af de Byers Jorder, som ere nær- mest Klinten, findes i Henseende til Vandafledning den mærke- lige Særegenhed, at der hist og her i Sveier eller Fordybninger paa Agrene findes Steder, som kaldes Svælg, hvor Vandet, som ei kan ledes andensteds hen, temmeligt hastigt synker i Zorr den. Disse Svælg ere paa flere Steder ikke synlige, men Be- boerne vide hvor de ere at finde, og uaar Vandet lober til, da stikkes med en Jernstang eller et andet Nedffab Huller, hvori- gjennem Vandet hurtig forsvinder. Tid efter anden undermineres Kirken af Soen, hvorfor Sagnet vil, at den for at undgaae denne Fare hver Julenat skal flytte sig et Hanefjed indad paa Landet. Af en Jndffrift paa en Tavle i den sees, at den er bygget 1358, og altsaa har staaet paa dette farlige Sted over 480 Aar. *) I Lydersløv Kirke er en Steen over Digteren Jørgen Sorterup, som var Præst til denne Kirke, og en anden over Præsten Niels Rasmussen, som af hans Huftrue og en Bondekarl, der tjente i Faroe Præstegaard, blev dræbt i hans Bryggerhuus den Dag, de havde været til Alters. ") Kæmpevisernes Peder Syv var Præst i Hellested, og ligger der begravet.