Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
' ' EV 66 eller Saltholm, omtrent | Dele derimod; men Qualiteten er næsten ligesaa god. Z det Hele sysselsættes 150 Mennesker den halve Tid af Anret ved Stevns Klint, som derfor er af stor Vigtighed for de mange Indsiddere, som findes i Omegnen. Længere tilbage i Tiden var en Sangmslle indrettet ved Klinten; men den svarede ikke Regning, og blev derfor solgt siykkeviis og splittet ad. Stenene sauges nu ved Haandkraft, efter hvilken Dimension man forlanger dem, paa det Sted, hvor der er ffeet et Skrid, eller hvor et Stykke af Klinten er skredet ned, og transporteres derefter til et Sted paa Klinten, hvor der er anbragt en Vinde, ved hvis Hjelp de ved een Hests Kraft hæves op paa Klinten selv, for at afhentes eller transporteres videre, dersom de ikke skulle bortfores sseverts. Man bestiller dem hos Fyriuspectenren Hr. Kapitain Jürgensen i Tommesrrup, som Klintens Eier, Kammerjuilker Scavenius, har formaaet til at modtage Bestillin- gerne, og at have Opsyn over Arbeidet ved Klinten. Dog har Hr. Kammerjunkeren, som,nn har tilkjobt sig de Klinterettighe- der, der forhen tilhørte nogle Bonder i Sierslov og Tommestrup, saa at han nu er eneste Eier af Klinten, tilstaaet Beboerne der i Nærheden at ffjære Kridtsteen til eget Brug uden Betaling. Forsvrigt bruger man i Stevnsherred Kridtstenen paa mange Member. Ringmurene omkring Kirkegaardene ere f. Ex. tækkede med flade Kridtsteensskiver 2 til 3 Tommer tykke. Til Trappe- stene, Ligstene paa Kirkegaardene ja selv til Skorstenspiber bru- ges den, og Veiene omkring Stevnsklint ere hvide af de Kridt- steensbrokker, hvormed de ere fyldte, ligesom Veiene omkring Faroe af de Kalksteensbrokker, man der bruger til Veifnld. o. Findes der Kilder, Indsoer? ($r Vandmassen i disse i de senere Aar betydelige« aftaget? Hvad menes Aavsagen dertil at være? Har man udtorret Soer eller Moser? Ville vi ved dette Sporgsmaal ligesom ved det forrige be$ qynde ved Præsts Amts sydligste Deel, trføen, da kan det ikke