Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
68 fe ligt Vand; ved Sscmark, — ved Foden af det saakaldte Præ- stebjerg ved Phanefjord Præstegaards Have og ellers paa mange Steder. De, ligge for det meste i deres oprindelige Tilstand; men naar Tørke indtræffer hjelpes Omegnen dog ved dem, og mangesteder paa Moens Land kunde man have og beholde for- træffeligt Kildevand for den ringe Uleilighed at nedsætte en Tonde og holde samme reen. . Brøndenes Dybde paa Moen er fra 10 til 30 Fod. Ved Avlsgaarden Liselund er en Brond af over 40 Fods Dybde; men som desuagtet i tørfe Sommere ikke holder Vand, hvilket da med Besværlighed maa hentes længere borte. Z Baarse og Hammer Herreder findes mange gode Kil- devæld, som ikke pleier at udtorres, f. Ex. paa Udbye Præster gaards Mark, i Rodstoste og Tolsirup Byer i Hsteregitsborg Sogn, ved Mehrn og Kindvig Byer i Mehrn Sogn, i Skoven ,tæt ved Hovdingsgaard, i Kirkevænget ved Veldringe Hoved- guard, og ved Everdrnp. Z Mogenstrup Sogn i Fladfoe Bye er der Kilder i Mængde; ogsaa i Neftelsoe Sogn findes nogle Væld og navuligen i Nesielsoe Bye. De Kilder, som her ere nævnede, benyttes af de i Nærheden af dem Boende, og paar ffjonnes som en sand Herlighed. — Desuden findes i Baarse og Hammer Herreder adffillige andre Kilder, som deels ere mindre deels siet ikke benyttede, deels ere af mindre Vigtighed, fordi de udtorres om Sommeren; f. Ex. i Baarse Sogn og i Egnen ved Bekkeskov. Store Indseer findes ikke i de nysnævnte 2 Herreder; men adffillige mindre betydelige Smaasoer. Blandt disse fortjene at mærkes: 1) Steensbye Mslles Sse i Kallehauge Sogn, der driver fire smaa Mslleværker ved samme Vand. Disse Værker, hvor- ,iblandt et Stampeværk, tilhore alle den samme Eier Hr. Mal- ling, og ere anlagte neden for hinanden, da Terrainet har en passende skraa Beliggenhed. Allernederst driver dette samme Mollevand en meget vel indrettet Hsrbrydemaskine, ved Siden af hvilken findes et snare hensigtsmæssigt Huns til Herrens Tørring. 2) Langebæks Mslles Soer, ogsaa i Kallehauge Sogn, hvis