Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

51 dannes ved en langsom Afkøling (Gjennemboring af den dannede faste Skorpe med en varm Glasstang og Frahældning af det endnu flydende) bøjelige Prismer af en anden Form. Disse blive dog snart uigjennemsigtige og gaae over til aim. Svovl. Svovlet er altsaa dimorft (62). Svovl tindes frit i Naturen i vulkanske Egne (Sicilien, Island) og i Forbindelse med en Mængde Metaller. Mange af disse Svovlmetaller ere vigtige Malme. Ogsaa svovlsure Salte (f. Ex. Gips) ere hyppige Mineralier. Desuden findes det udbredt i Plante- og Dyreverdenen (Æggehvidestofferne indeholde Svovl; Kors- blomsterne indeholde hyppigt svovlholdige, flygtige Olier). Det vindes ved Destillation af det naturlige eller ved Ophedning af naturlige Svovlmetaller, der saaledes afgive en Del af deres Svovl (151). Det renses ved Omdestillation. Dampene ledes ind i store murede Kamre, hvor da endel fortættes til „Svovlblomster“ (sml. Sne), medens Resten samler sig paa Bunden i smeltet Tilstand og støbes i Træformer til „Stangsvovl“. Det anvendes især til Svovlsyre, Svovlstikker og Krudt. 73. Svovl er uopløseligt i Vand, opløseligt i Svovl- kulstof og Terebinthinolie. Opvarmes Svovl i Luften, antændes det og forener sig med Ilt til Svovlsyrling- anhydrid: S + 2 O — S O2. Mange Metaller forene sig ligefrem med Svovl til Svovlmetaller, ofte under Ild- fænomener (3). Flere brænde i Svovldamp ligesom i Ht. Et Prøveglas med noget Svovl opvarmes, til Glasset er fyldt med Svovldamp. Sænkes nu en opvarmet Kobbertraadspiral deri, bliver den pludselig glødende. De saaledes dannede Svovl- metaller vise megen Lighed med de tilsvarende Ilter. Ved Glødning af Kul i Svovldamp dannes den flygtige, farveløse Vædske Svovlkulstof, C S2, der ligesom den analogt sammensatte Kulsyre, C O2, er et Syreanhydrid. Ilter og Svovlforbindelser vise overhovedet i saare mange Tilfælde den mest paafaldende Lighed. Sml. (75). 4*