Kortfattet Chemi til Brug for Skoler
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
UDK: TB Gl. 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
saadanne Jernsalte, hvori Jernet har samme Gyldighed
ii
som i Jernforilte, Fe O; Jerntveiltesalte saadanne, hvori
vi
Jernet har samme Gyldighed som i Jerntveilte, (Fe2) O3.
Men navnlig skal hin ældre Udtryksmaade bibeholdes,
fordi den antyder den Opfattelse af Saltenes Natur, der
endnu bestandig er den fuldkomneste, nemlig at Saltene
ere Dobbelt-Anhydrider af Syrer og Baser.
Metallerne.
104. Metallerne danne en egen Klasse af Grund-
stoffer, der udmærke sig ved en ejendommelig Glands,
Metalglands; ved at være gode Ledere for Varme og
Elektricitet og ved at være uigennemsigtige, undtagen
i yderst tynde Lag. De allerfleste danne Hydroxyl-
forbindelser, der ere Baser, Noget, der meget sjældent
finder Sted for Metalloidernes Vedkommende. Paa den
anden Side danne Metalloiderne Brintforbindelser, Noget,
der meget sjældent gjenfindes hos Metallerne. Imidlertid
er Grændsen mellem Metalloider og Metaller ikke skarp ;
tvertimod findes talrige Overgangsfænomener. Ja, det
samme Grundstof optræder undertiden i flere Formes,
hvoraf den ene har Charakter af et Metalloid, den anden
af et Metal (164), eller i flere Forbindelser, hvoraf den
ene har Charakter af en Metalforbindelse, den anden
af en Metalloidforbindelse (158 og 157).
Metallernes chemiske Ejendommelighed er stærkest
udtrykt hos Stoffer som Natrium, Metalloidernes hos
Stofler som Chlor. Under visse Betingelser, som læres
nærmere i Fysiken, sønderdeles den chemiske For-
bindelse ved den galvaniske Strøm (Elektrolyse). Man
finder da, at de metallignende Grundstoffer gaae til
Zinkpolen, de kaldes derfor hyppig elektropositive, de
chlorliguende Grundstoffer gaae til Kulpolen, hvorfor
de hyppig kaldes elektronegative. Men heller ikke ad