Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1874

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

UDK: TB Gl. 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
69 saadanne Jernsalte, hvori Jernet har samme Gyldighed ii som i Jernforilte, Fe O; Jerntveiltesalte saadanne, hvori vi Jernet har samme Gyldighed som i Jerntveilte, (Fe2) O3. Men navnlig skal hin ældre Udtryksmaade bibeholdes, fordi den antyder den Opfattelse af Saltenes Natur, der endnu bestandig er den fuldkomneste, nemlig at Saltene ere Dobbelt-Anhydrider af Syrer og Baser. Metallerne. 104. Metallerne danne en egen Klasse af Grund- stoffer, der udmærke sig ved en ejendommelig Glands, Metalglands; ved at være gode Ledere for Varme og Elektricitet og ved at være uigennemsigtige, undtagen i yderst tynde Lag. De allerfleste danne Hydroxyl- forbindelser, der ere Baser, Noget, der meget sjældent finder Sted for Metalloidernes Vedkommende. Paa den anden Side danne Metalloiderne Brintforbindelser, Noget, der meget sjældent gjenfindes hos Metallerne. Imidlertid er Grændsen mellem Metalloider og Metaller ikke skarp ; tvertimod findes talrige Overgangsfænomener. Ja, det samme Grundstof optræder undertiden i flere Formes, hvoraf den ene har Charakter af et Metalloid, den anden af et Metal (164), eller i flere Forbindelser, hvoraf den ene har Charakter af en Metalforbindelse, den anden af en Metalloidforbindelse (158 og 157). Metallernes chemiske Ejendommelighed er stærkest udtrykt hos Stoffer som Natrium, Metalloidernes hos Stofler som Chlor. Under visse Betingelser, som læres nærmere i Fysiken, sønderdeles den chemiske For- bindelse ved den galvaniske Strøm (Elektrolyse). Man finder da, at de metallignende Grundstoffer gaae til Zinkpolen, de kaldes derfor hyppig elektropositive, de chlorliguende Grundstoffer gaae til Kulpolen, hvorfor de hyppig kaldes elektronegative. Men heller ikke ad