Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

71 De i den sidste Række opførte Metaller kaldes lette Metaller, de ere nemlig mindre vægtfyldige end deres Ilter, de i første Række opførte kaldes tunge Metaller, fordi de ere mere vægtfyldige end deres Ilter. 107. Metallernes Haardhed og Sprødhed 'er meget forskjéllig. Nogle som Kalium, Natrium, Bly modtage dybe Indtryk af Neglen; derimod er Mangan saa haardt, at det skærer Glas som en Diamant. Nogle ere sprøde (Zink), andre lade sig trække til tynde Traade (Platin, Guld, Sølv, Jern, Kobber) eller udvalse til overordenlig tynde Blade (Guld, Sølv, Jern, Kobber, Aluminium, Tin, Bly). Ofte liar det rene Metal ikke disse værdifulde Egenskaber, men faaer dem først ved Tilblanding af undertiden meget smaa Mængder af andre Stoffer. Omvendt kunne ogsaa smaa Mængder af fremmede Stoffer virke meget skadeligt. I begge Henseender er Jeru et oplysende Exempel (162, II, 2). Temperaturen har ligeledes stor Indflydelse. Jern er smidigst i Hvidglød- hede. Zink er ved almindelig Temp, sprødt, ved 100°—150° lader det sig udvalse til de almindelige Zinkplader; men ved lidt over 200° er det igjen saa sprødt, at det kan stødes til Pulver i en Morter. Ved at hamres, valses og trækkes til Traad blive Metallerne i Almindelighed tættere, haardere og mere spændige, men ved Glødning antage de igjen deres op- rindelige Egenskaber. Forskjellen mellem almindelig og giødet Kobber- eller Jerntraad er meget paafaldende. Ogsaa Metallernes Sejghed er yderst forskjéllig. Den maales ved den Vægt, der maa hænges paa en Metaltraad af bekjendt Gjennemsnit for at bringe denne til at briste. En StaaüwwA af 1 Millimeters Gjennemsnit brister først ved en Belastning af 71 Kilogrammer, en BZytraad af samme Gjennemsnit allerede ved omtr. l’/2 Kilogr. 108. De bløde Metaller ere sædvanlig uden bestemt Struktur, de liaarde ofte krystallinske. Dog kunne de fleste bringes til at krystallisere, i Almindelighed i regu- lære Former. Tin, Bly, Zink og især Vismut krystallisere