Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

116 Kulstof kan siges at være det vigtigste af alle Grundstoffer, forsaavidt som det synes at være Betin- gelsen for enhver Livsudvikling, ligesom det udgjør den charakteristiske Bestanddel af alle Plante- og Dyre- stoffer. I disse er Kulstoffet undertiden forbundet med Brint alene, meget hyppigt med Brint og Ilt eller med Brint, Ilt og Kvælstof. De mest indviklede organiske Stoffer, Æggehvidestofferne, som findes udbredte i Planten og i de dyriske Væv, indeholde tillige Svovl. Men for- uden disse naturlige Kulstofforbindelser have Chemikerne i Laboratoriet fremstillet mangfoldige andre, saa at Kulstofforbindelsernes Antal langt overgaaer alle de andre Grundstofforbindelsers tilsammen. Rent findes Kulstoffet naturligt i 2 ganske forskjel- lige Tilstande, som Diamant og som Blyant (Grafit). I en tredie Form, som amorft Kul, faaes det ved Op- hedning af organiske Legemer uden Luftens Adgang. Det udgjør en Hovedbestanddel af Tørv, Brunkul, Stenkul og Anthracit. Dets overordenlig udbredte Forekomst som Kulsyre og kulsure Salte (124; 125; 148) er oftere fremhævet i det Foregaaende. 164. Diamant er det haardeste Legemer; den er gjemiemsigtig, stærkt lysbrydende, ofte farveløs, ofte mere eller mindre farvet. Dens Vægtfylde er omtr. 3,4, og den krystalliserer regulært. Den er en slet Leder for Varme og Elektricitet. Den anvendes som den kost- bareste af alle Ædelstene og til at skære Glas med. Om dens Dannelsesrnaade vides intet, kun synes den ikke at være dannet ved meget høj Temperatur, thi ved Ophedning uden Adgang af Luft bliver den til en kokeslignende Mssse. Grafit er ligesom Diamant rent Kulstof, men med ganske andre Egenskaber. Den er saa blød, at den smitter af paa Papir (Blyant), den er uigennemsigtig, sortegraa, har en Vægtfylde af omtr. 2,2 og krystalli- serer i et andet System end Diamanten. Den leder