Kortfattet Chemi til Brug for Skoler
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
UDK: TB Gl. 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
41. Brændematerialiernes Værdi retter sig dels
efter den Varmemængde, de kunne frembringe, d. v. s.
efter det Antal Vægtenheder Vand, hvis Temperatur
kan forhøjes 1° ved Forbrænding af 1 Vægtenhed af
Brændematerialet; dels efter den Temperatur, de kunne
frembringe. Denne sidste vil være i samme Forhold
lavere, som Forbrændingsprodukternes Mængde og Varme-
fylde er større, thi det er jo netop disse Forbrændings-
produkter, der opvarmes. Det vil heraf indsees, at man
for at frembringe meget høje Temperaturer bør lade
Forbrændingen foregaae i Ilt; anvender man nemlig
Luft, saa skulle ikke blot Forbrændingsprodukterne, men
ogsaa Kvælstoffet, opvarmes. Den Temperatur, et
Brændemateriale kan frembringe, vil fremdeles rette sig
efter dets Vægtfylde. Thi jo større denne er, desto
større Vægt af Brændemateriale kan der paa en Gang
anbringes paa Ildstedet.
42. I et brændende Legeme ophede de brændende
Dele de nærmestliggende til Antændelsestemperaturen,
og saaledes fortsættes Forbrændingen. Derimod slukkes
et glødende Legeme, naar man berøver det saamegen
Varme, at Temperaturen synker under Antændelses-
temperaturen. Glødende Kul slukkes hurtigt paa en kold
Metalplade. Ved Anvendelsen afVand til at slukke Ild forbruger
Vandet til Fordampning en betydelig Varmemængde og bringer
derved de brændende Legemers Temperatur under Antændelses-
temperaturen. Holdes et fint Metaltraadnet i en Flamme, saa
afkøles denne saa stærkt ved den gode Varmeleder, at Forbræn-
dingen ikke kan fortsættes over Nettet. Davys Sikkerhedslampe.
De chemiske Forbindelsers Vægtforhold.
43. Allerede ved Sammenligning af de faa For-
bindelser, der ere omtalte i det Foregaaende, viser der
sig en vis Regelmæssighed i de Vægtforhold, hvori
Grundstofferne forene sig. Vi have saaledes seet, at