Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1874

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

UDK: TB Gl. 546

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
30 41. Brændematerialiernes Værdi retter sig dels efter den Varmemængde, de kunne frembringe, d. v. s. efter det Antal Vægtenheder Vand, hvis Temperatur kan forhøjes 1° ved Forbrænding af 1 Vægtenhed af Brændematerialet; dels efter den Temperatur, de kunne frembringe. Denne sidste vil være i samme Forhold lavere, som Forbrændingsprodukternes Mængde og Varme- fylde er større, thi det er jo netop disse Forbrændings- produkter, der opvarmes. Det vil heraf indsees, at man for at frembringe meget høje Temperaturer bør lade Forbrændingen foregaae i Ilt; anvender man nemlig Luft, saa skulle ikke blot Forbrændingsprodukterne, men ogsaa Kvælstoffet, opvarmes. Den Temperatur, et Brændemateriale kan frembringe, vil fremdeles rette sig efter dets Vægtfylde. Thi jo større denne er, desto større Vægt af Brændemateriale kan der paa en Gang anbringes paa Ildstedet. 42. I et brændende Legeme ophede de brændende Dele de nærmestliggende til Antændelsestemperaturen, og saaledes fortsættes Forbrændingen. Derimod slukkes et glødende Legeme, naar man berøver det saamegen Varme, at Temperaturen synker under Antændelses- temperaturen. Glødende Kul slukkes hurtigt paa en kold Metalplade. Ved Anvendelsen afVand til at slukke Ild forbruger Vandet til Fordampning en betydelig Varmemængde og bringer derved de brændende Legemers Temperatur under Antændelses- temperaturen. Holdes et fint Metaltraadnet i en Flamme, saa afkøles denne saa stærkt ved den gode Varmeleder, at Forbræn- dingen ikke kan fortsættes over Nettet. Davys Sikkerhedslampe. De chemiske Forbindelsers Vægtforhold. 43. Allerede ved Sammenligning af de faa For- bindelser, der ere omtalte i det Foregaaende, viser der sig en vis Regelmæssighed i de Vægtforhold, hvori Grundstofferne forene sig. Vi have saaledes seet, at