Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

42 sædvanlig Temperatur. Mangfoldige kjendes i alle tre Tilstandsformer, mange kun i fast og flydende Form, mange kun som Vædsker og Luftarter, enkelte kun i Luftform (Kulilte, Kvælstoftveilte, let Kulbrinte). Naar mange faste Forbindelser ikke kunne bringes til at smelte eller fordampe, saa ligger det hyppigst i, at de sønderdeles ved højere Temp. De flydende kunne hyppig destilleres (4) og derved ofte renses fra mere eller mindre flygtige Indblandinger. Ved Destillationen for- vandles det flydende Legeme først til Dampe, som derpaa igjen fortættes til Vædske. Nogle Forbindelser (og Grundstoffer) gaae umiddelbart over fra fast til luftformig Tilstand, og deres Dampe fortætte sig igjen til faste Legemer uden først at gjennemløbe Vædske- formen. En Fordampning og Fortætning af saadanne Legemer kaldes en Sriblimation (Arsensyrling; Arsenik; Jod). 59. De faste Legemer ere enten amorfe (ordret: formløse) eller krystallinske. De amorfe ere hyppigt fine Pulvere; saadanne faaes i Almindelighed ved en Bund- fældning. De skilles da fra Vædsken ved en Filtrering gjeimem ulimet Papir og renses ved Udvaskning, sæd- vanlig med destilleret Vand. Men Bundfaldene ere ikke sjældent geléeagtige, fyldige, undertiden osteagtige (som sammenløben Mælk). I alle disse Tilfælde ere Bund- faldene amorfe. Ogsaa saadanne Legemer, der som Kridt, Glas, Harpix vel optræde i sammenhængende Stykker, men uden regelmæssig Begrænclsning, kaldes amorfe. — De krystallinske Legemer optræde derimod i regel- mæssige Former (Krystalform) med plane Flader, der støde sammen i bestemte Vinkler. 60. Saadanne Krystaller kunne dannes 1) ved Smeltning og langsom Afkøling (Svovl; 72); 2) ved Sublimation (Jod; 70); 3) ved Bundfældning (Gips; 129); 4) ved at opløse Stoffet i et eller andet Opløsningsmiddel som Vand eller Vinaand, hvoraf det da ved Afkøling (Salpeter; Alun), eller ved Bortdampning af Opløsnings-