Kortfattet Chemi til Brug for Skoler
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
UDK: TB Gl. 546
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Chlormangan og frit Chlor: Mn Cl4 = Mn Cl2 + 2 CI.
Da Chlor er temmelig opløseligt i Vand (1 Rf. Vand
opløser ved alm. Temp. omtr. 272 Rf. Chlor), kan det ikke
opsamles over koldt Vand; da det angriber Kvægsølv,
heller ikke herover. Derimod kan det i fagtig Tilstand
samles over en varm mættet Opløsning af Kogsalt, i tør
ved at ledes ned paa Bunden af et højt tomt Glas, hvor
det paa Grund af sin høje Vægtfylde (272 Gang større
end Luftens) fortrænger Luften. Dets Opløselighed i
Vand kan vises paa samme Maade som Kulsyrens (24).
65. Chlor forener sig direkte med de fleste Grund-
stoffer, især med Brint og Metallerne, dog ogsaa med
Svovl, Fosfor, Arsenik, Antimon. Ofte er Foreningen
ledsaget af Ildfænomener. Svagt opvarmet Antimonpulver
tændes og brænder til hvide Dampe af Chlorantimon, naar det
drysses ned i en Flaske med tør Chlor. En i Luften antændt
Brintflamme vedbliver at brænde i en Flaske med Chlor. Fig. 8
(12). Der dannes herved hvide Dampe, idet den dannede Chlor-
brinte forener sig med Luftens Fugtighed. Fyldes et sværtet
Cylinderglas over varmt Saltvand først halvt med Chlor, derpaa
helt med Brint, saa faaes den saakaldte Chlorknaldluft, der ved
Antændelse exploderer med højt Knald til Chlorbrinte. Den
samme Forening af lige Rf. Chlor og Brint sker ogsaa med Ex-
plosion i Sollys, men langsomt og uden Explosion i spredt
Dagslys. Ja saa stor Tilbøjelighed har Chlor og Brint
til at forene sig, at Chlor endog sønderdeler Vanddamp
ved noget over 100°, hvorved da Ilt bliver fri (15; 54).
En Opløsning af Chlor i Vand (Chlorvand) sønderdeles
i Sollys paa samme Maade. Herpaa beroer ogsaa det
fugtige Chlors Evne til at blege organiske Farvestoffer;
det bemægtiger sig nemlig Vandets Brint og frigjør
Ilten, der nu, i det Øjeblik den bliver fri, virker langt
kraftigere end ellers (sml. 56) og ligefrem forbrænder
Farvestoffet. Indigoopløsning og fugtigt Lakmuspapir affarves
af Chlor; Blomster ligeledes, naar de holdes ned i et Glas med Chlor.
Derfor anvendes Chlor til Blegning af Bomuld, Linned,
Papir, medens Uld og Silke angribes af Chloret (sml. 76).
Ogsaa som Bøgemiddel mod de Luftarter, forraadnende