Haandbog for Smede

løst, groft og langsomt voksende Horn, og efter- haanden som Udviklingen til Platfod og Fuldhov skrider frem, bliver disse daarlige Egenskaber mere og mere udprægede, saaledes at Fuldhoven som oftest har en meget tynd Hornsaal og en Hornvæg, der er saa sprød og som Følge deraf ofte saa meget i Stykker ved Hovranden, at det tidt er forbunden med store Vanskeligheder at faa Skoen tilstrækkelig solidt befæstet. Hornvæggen er gerne forsynet med svagt fremtrædende Ringe, som ligger parallelt med Kronen, og ofte er dens Forløb oven fra nedad ikke ret, men buet indad mod Hovens Midte. Dragten viser sig i Regelen mere eller mindre forsnævret. Platfoden og Fuldhoven lader sig ikke helbrede, men kan ved Anvendelsen af et passende Beslag hæmmes i deres videre Udvikling og beskyttes mod de Følgelidelser, der i Form af Saaleknusninger, Stengalle, Hornkløfter og hule Vægge ellers gerne indfinder sig under Arbejde paa haard Bund. Dog egner fuldhovede Heste sig i det hele taget ikke til Brug paa Stenbro. Til Platfoden og Fuldhoven bør altid anvendes Ringsko i Forbindelse med Lædersaal og Pakning (Blaar vædet i finsk Tjære). Skoen bør være svær (navnlig bred), saaledes at den mindst kan ligge sine 5 Uger, idet disse Hove paa Grund af deres langsomme Hornvækst ikke taaler hyppig Fornyelse af Beslaget. Endvidere skal Skoen have en dygtig bred Bæreflade og være stærkt hulslaaet; Søm- 98 —