Haandbog for Smede

idet Taa- og Sidestykket ikke maa tilpasses vidt af Hensyn til Faren for Strygning. Hvis Hoven der- imod er stejl udvendig, gøres Skoens udvendige Gren dygtig bred i hele sin Udstrækning og til- passes vidt overalt, dog altid mest i Dragten. Skoen er her rigtig tilpasset, naar en lodret Linie fra Kronen rammer dens ydre Rand. Ogsaa af Hensyn til det overvældende Slid, som falder paa Skoens udvendige Gren, naar Hoven er stejl udvendig (snæver Benstilling), er det et stort Gode for Hesten, naar nævnte Skogren under disse Omstændigheder gøres bredere og tilpasses videre end sædvanligt, thi kun derved kan man i saadanne Tilfælde opnaa det jævne Slid af Skoen, som altid bør tilstræbes. 5. Forfangen Hov. Denne ejendommelige Hov- form udvikler sig lidt efter lidt, naar Hesten lider af kronisk Forfangenhed. Hornvæggen bliver stærkt ringet og kommer i Taaen til at forløbe i en Bue oven fra indad og fortil, ofte i den Grad, at Horn- væggens nederste Del springer frem som en Knold (Knoldhov). Dragterne bliver unaturlig høje; den hvide Linie antager i Taaen en langt større Bredde end sædvanligt, og Saalcn bliver tynd og nedad- hvælvet foran Straalens Spids. I Regelen er det kun Forhovene, der angribes paa denne Maade. Hestens „Forbevægelse“ viser sig mere eller mindre ømmelig, navnlig i skarpe Vendinger, og Hoven sættes mod Jorden med Dragten først. Derfor slider saadanne Heste uforholdsmæssig stærkt paa Skoens Dragtender. 104 —