Haandbog for Smede

Hvis Kløften strækker sig gennem hele Hornvæggens Tykkelse, altsaa helt ind til Bløddelene, siges den at være gennemtrængende i Modsætning til den overfladiske Kløft, ved hvilken Hornvæggens dybere Lag endnu holder sammen. Den paa samme Tid gen- nemløbende og gennemtrængende Hornkløft kaldes fuldstændig. Efter Kløftens Sæde skelnes mellem Oksekløft (lige midt i Taaen), Sidevægskløft og Dragtkløft. Førstnævnte forekommer hyppigst i Baghove, sidstnævnte i Forhove. Under den vekslende Belastning og Aflastning af Hoven bevæger den gennemtrængende Kløfts Rande sig lidt i Forhold til hinanden. Derved vedligehol- des Kløften, idet det fra Kronen nydannede Horn stadig spaltes. En gennemtrængende Kronrandskløft bliver følgelig med Tiden gennemløbende. Kløft- randenes Bevægelser lader sig ofte direkte iagttage, navnlig gælder dette Oksekløften, der — saafremt den er gennemtrængende — i Regelen tydelig ses at lukke eller aabne sig, henholdsvis naar Hoven belastes eller aflastes. Ikke sjældent sker der en Blødning ud gennem Kløften, foraarsaget ved den med Kløftrandenes Bevægelser følgende Stramning i Bløddelene. Hornkløfterne opstaar i Regelen fra første Færd som Kronrandskløfter. foraarsaget enten ved Saar (Traadsaar) i Kronen eller ved en enkelt stærk Ud- spænding af denne (ved pludselig Parade eller under Spring). Hovrandskløfter iagttages sjældnere, hyppigst — 106 —