Haandbog for Smede

kløfter er et saadant Beslag med Ringsko absolut det bedste, men det kan i slige Tilfælde ogsaa for- svares at benytte en almindelig Sko sammen med et Hovunderlag, der rører ved Jorden, f. Eks. en Korksaal. Naar Talen drejer sig om Oksekløfter, maa Skoen ikke udstyres med Taa-Optog, men derimod med et Optog paa hver sin Side af Kløften, omtrent 2 cm fra denne. Skoen skal rejses stærkt i Taaen, og Hornvæggen ved Kløftens nederste Ende skal lægges 2 mm fri af Skoen i en Udstrækning af omtrent 2 cm. Dragt- og Sidevægs- kløfter kræver Frilægning af Hovranden fra Kløftens nederste Ende og hen til det Sted, hvor en lodret Linie fra Kløftens øverste Ende rammer Hov ran- den. Dog maa Dragthjørnet aldrig lægges fri af Skoen; gøres dette, vil vedkommende Dragt fjedre, hver Gang Hoven belastes, og saaledes foraarsage stærk Bevægelse af Kløftrandene. Saafremt Kløften har sit Sæde paa udvendig Side af Hoven, anbringes et Optog umiddelbart foran den. 2. Hornspalte. Herved forstaas en med Kronen jævntløbende Revne i Hornvæggen. Spalten er i Regelen opstaaet som Følge af en (ved Saardannelse fremkaldt) midlertidig Standsning af Kornproduk- tionen fra det tilsvarende Parti af Kronen. Den kan ogsaa fremkomme ved direkte Vold mod Hornvæggen, navnlig hvis denne er sprød. FZfterhaanden som Hornvæggen vokser, skydes Spalten nedefter og for- svinder til sidst over Hovranden. Kun hvis Spalten — 108 —