Haandbog for Smede

C. Mangelfuld Beskaffenhed af Hovkapslens Horn. 1. Sprødt Horn. Hovens Horn betegnes som sprødt, naar det ikke er i Besiddelse af den sæd- vanlige Fasthed og Sejghed og derfor let brydes i Stykker. Det sprøde Horn kan være dannet som saadant fra Naturens Haand, i hvilket Tilfælde Fejlen er arvelig, eller det kan senere være bleven sprødt som Følge af ydre Forholds Indvirkning. Af saa- danne Forhold mærkes: hyppig Udvanding og paa- følgende Indtørring af Hornet, Brugen af Hovsmø- relser, som indeholder Petroleum eller harske Fedt- stoffer, mangelfuld Rensning af Hoven. Hoven med det sprøde Horn er ofte saa meget i Stykker ved Hovranden, at Skoens Befæstelse vanskeliggøres i høj Grad. Den er desuden meget udsat for at til- drage sig Hornkløfter. Saadanne Hove bør altid beslaas med Ringsko i Forbindelse med Lædersaal og Pakning. Skoens Leje maa sikres ved Sideoptog, og der bør foruden de sædvanlige Søm ogsaa an- bringes Som i Taaen. 2. Sur Straale. Straalcn kaldes sur, naar dens Horn er angreben af Forraadnelse. Forraadnelses- processen tager gerne sin Begyndelse i Straalekløften, hvis Horn efterhaanden raadner væk, saa at den i Stedet for at være en flad Grube bliver til en smal Spalte, der ligesom strækker sig helt op i Ballen, og som er udfyldt med en graalighvid, halvflydende, 110 -