Haandbog for Smede

ældre, stive Heste stryger sig paa Kronen, under- tiden helt nede paa Hoven. Det Parti af Skoen eller Hoven, hvormed Strygningen sker, giver sig tilkende ved at være ligesom poleret, undertiden blodigt. I Tvivstilfælde kan det paavises, idet man kridter Hoven og Skoen og derefter undersøger, hvor Kridtet viskes bort, naar Hesten bevæger sig. / Regelen sker Strygningen med Taaen eller Sidevæggen, sjældent med Dragten. Den Skade, som Strygningen foraarsager, kan være meget forskellig. I lettere Tilfælde indskrænker den sig maaske til det ret betydningsløse, at Haarene paa vedkommende Sted slides bort. Andre Gange medfører den stadig gentagne Irritation af Huden, at denne bliver Sæde for en Fortykkelse, en saakal- det Strygeknude, hvis Tilstedeværelse naturligvis gør ondt værre. Meget hyppig foraarsager Stryg- ningen ligefrem Saardannelse, Strygesaar, der dels ved deres Opstaaelsesmaade, dels ved deres Belig- genhed langt nede paa Lemmerne er meget udsat for at blive forurenede og derfor ogsaa jævnlig bliver Ud- gangspunktet for ondartede Betændelser, som endog kan blive farlige for Dyrets Liv. Strygning paa Piben medfører ofte en Betændelse i Mellemfods- knoglens Benhinde og derigennem Dannelsen af et Overben paa vedkommende Sted. Aarsagen til Strygning kan ligge i 1) Hestens Drug, 2) Fejl ved Beslaget eller 3) Afvigelser i Benstillingen. 120 —