Haandbog for Smede

Jærn (ca. 33—57 pCt.), Ilt og Vand. Man kan her skelne mellem: a) Brunjærnsten, der findes i Amerika, Frank- rig, Algier, Spanien og Tyskland. b) Bønnemalm, der foruden 45 pCt. Jærn ogsaa indeholder Ler og Fosfor. Den saakaldte Minette, der indeholder 0,5—2 pCt. Fosfor, er meget finkornet og findes i lavtliggende Sumpe i Luxemburg og de tilgrænsende Lande, hvor den spiller en stor Rolle. c) Sømalm og Myremalm, III. Rødjærnstensmalmen „Hæmatit“ er en anden Iltforbindelse af Jærn. Den indeholder lidt Fosfor. Af forskellige Varieteter kan nævnes Jærnglans og Blodsten (Elba). Verdens største Jærnlejer ved Øvresøen i Nordamerika indeholder over- vejende Jærnglans. IV. Magnetjærnsten indeholder mest Jærn af alle Malme, ca. 45—66 pCt, og er desuden fri for Fosfor. Den findes i Sverrig, særlig ved Kiiru- navaara, Gellivare, Grängesberg og i Danemora. Den er vanskelig at oparbejde. Rækken, i hvilken Malmene er anførte, giver no- genlunde Graden, i hvilken de er vanskelige at op- arbejde. Malmene underkastes en Borbehandling,— væsent- lig en Sønderdeling ved en Art Tyggeapparat, ofte ogsaa en Ristning, hvorpaa de oparbejdes. Det før- ste Resultat af denne Oparbejdning er Raajærn, for — 6 —