Haandbog for Smede

Læderremme den Dag i Dag anses for at være de bedste. I Stedet for Læderremme anvender man dog ogsaa Remme af Lærred, Bomuld, Kamelhaar m. m., uimprægnerede eller imprægnerede med Gummi eller lignende Stoffer for at beskytte dem mod Fugtighed. Ved alle disse Remme gør der sig dog uheldige Egenskaber gældende. Er Remmene saaledes uim- prægnerede, har de Tilbøjelighed til at forandre de- res Længde med vekslende Fugtighedsforhold saa- ledes, at en Rem, der er for slap i tørt Vejr, bliver for stram i fugtigt. Imprægnerede Remme har ofte den Fejl, at der ved Fremstillingen enten er stolet for stærkt paa Imprægneringen som Styrkedel, eller at de har forkortet sig under Indsugning af Impræg- neringsmassen, hvad der bevirker, at de under An- vendelsen faar Tilbøjelighed til at strække sig ufor- holdsmæssig stærkt. Alle Remme med Undtagelse af Læderremme har den Mangel, at de hurtigt ødelægges ved at flyttes over fra løs til fast Remskive og tilbage igen, idet Remflytteren river Remmens Kanter op. Dette spiller baade Rolle ved alle Arbejdsmaskiner og ved Hoved- trækket, hvor man har med Forbrændingsmotorer at gøre, da denne skal have løs og fast Remskive, for at man skal kunne dreje Motoren i Gang. Læderremme samles som Regel med særlige Rem- samlere, af hvilke navnlig Harris og Bristolremsam- lerne maa nævnes. De første bestaar af blødstøbte, 13* 195 -