Haandbog for Smede
År: 1912
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ning uden at blive utæt. Naar Svejsejærn ikke des-
mindre endnu den Dag i Dag benyttes en Del,
skjules det væsentligt Ukendskab med Martinjær-
nets Ildbehandling, idet dette mindre godt taa-
ler Overhede end Svejsejærn, hvor de enkelte
Jærnkorn er beskyttede med Slaggelag. Ligeledes
er Svejsejærnet for cn uøvet Mand noget lettere
at behandle til Svejsning end det bløde Staal, da
de indesluttede Slaggedelc virker opløsende paa de
Glødskaller, der danner sig ved Opvarmningen til
Svejsehede; men med tilstrækkeligt Kendskab til
Forholdene og ved at beskytte Materialet med Sand
kan man med Martinjærn opnaa Svejsninger, der
mindst er lige saa gode som ved Svejsejærn. Besse-
merjærn benyttes saa godt som ikke til Smedning,
da det er mindre paalideligt, men anvendes i udstrakt
Maalestok til Plader og Vinkler.
Det Staal, man benytter i Smedjerne, er hoved-
sagelig Martinstaal med et til Forholdene svarende
Kulstofindhold. Det bruges saaledes til Vognfjedre,
Hjulringe og Smedeværktøjer. Sjældnere benyttes
Svejsestaal, der ogsaa kaldes Saksestaal paa Grund
af, at det i gamle Dage tit blev benyttet til Frem-
stilling af Sakse og Knive m. m., hvorfra det nu er
saa godt som fortrængt af Martinstaal. Svejsestaal
anvendes endnu den Dag i Dag i ret stor Udstræk-
ning til at lægge for med, selv om det ogsaa her
fortrænges af det svenske Martinstaal.
Digelstaal, ogsaa kaldet almindeligt Værktøjs-
— 22 -