Haandbog for Smede

År: 1912

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 224

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 268 Forrige Næste
ning uden at blive utæt. Naar Svejsejærn ikke des- mindre endnu den Dag i Dag benyttes en Del, skjules det væsentligt Ukendskab med Martinjær- nets Ildbehandling, idet dette mindre godt taa- ler Overhede end Svejsejærn, hvor de enkelte Jærnkorn er beskyttede med Slaggelag. Ligeledes er Svejsejærnet for cn uøvet Mand noget lettere at behandle til Svejsning end det bløde Staal, da de indesluttede Slaggedelc virker opløsende paa de Glødskaller, der danner sig ved Opvarmningen til Svejsehede; men med tilstrækkeligt Kendskab til Forholdene og ved at beskytte Materialet med Sand kan man med Martinjærn opnaa Svejsninger, der mindst er lige saa gode som ved Svejsejærn. Besse- merjærn benyttes saa godt som ikke til Smedning, da det er mindre paalideligt, men anvendes i udstrakt Maalestok til Plader og Vinkler. Det Staal, man benytter i Smedjerne, er hoved- sagelig Martinstaal med et til Forholdene svarende Kulstofindhold. Det bruges saaledes til Vognfjedre, Hjulringe og Smedeværktøjer. Sjældnere benyttes Svejsestaal, der ogsaa kaldes Saksestaal paa Grund af, at det i gamle Dage tit blev benyttet til Frem- stilling af Sakse og Knive m. m., hvorfra det nu er saa godt som fortrængt af Martinstaal. Svejsestaal anvendes endnu den Dag i Dag i ret stor Udstræk- ning til at lægge for med, selv om det ogsaa her fortrænges af det svenske Martinstaal. Digelstaal, ogsaa kaldet almindeligt Værktøjs- — 22 -